Yet, I do not come here to lament.

Yet, I do not come here to lament. For I find in Berlin a message of hope, even in the shadow of this wall, a message of triumph.

In this season of spring in 1945, the people of Berlin emerged from their air-raid shelters to find devastation. Thousands of miles away, the people of the United States reached out to help. And in 1947 Secretary of State -- as you've been told -- George Marshall announced the creation of what would become known as the Marshall Plan. Speaking precisely 40 years ago this month, he said: "Our policy is directed not against any country or doctrine, but against hunger, poverty, desperation, and chaos."

In the Reichstag a few moments ago, I saw a display commemorating this 40th anniversary of the Marshall Plan. I was struck by a sign -- the sign on a burnt-out, gutted structure that was being rebuilt. I understand that Berliners of my own generation can remember seeing signs like it dotted throughout the western sectors of the city. The sign read simply: "The Marshall Plan is helping here to strengthen the free world." A strong, free world in the West -- that dream became real. Japan rose from ruin to become an economic giant. Italy, France, Belgium -- virtually every nation in Western Europe saw political and economic rebirth; the European Community was founded.

In West Germany and here in Berlin, there took place an economic miracle, the Wirtschaftswunder. Adenauer, Erhard, Reuter, and other leaders understood the practical importance of liberty -- that just as truth can flourish only when the journalist is given freedom of speech, so prosperity can come about only when the farmer and businessman enjoy economic freedom. The German leaders -- the German leaders reduced tariffs, expanded free trade, lowered taxes. From 1950 to 1960 alone, the standard of living in West Germany and Berlin doubled.

Where four decades ago there was rubble, today in West Berlin there is the greatest industrial output of any city in Germany: busy office blocks, fine homes and apartments, proud avenues, and the spreading lawns of parkland. Where a city's culture seemed to have been destroyed, today there are two great universities, orchestras and an opera, countless theaters, and museums. Where there was want, today there's abundance -- food, clothing, automobiles -- the wonderful goods of the Kudamm.¹ From devastation, from utter ruin, you Berliners have, in freedom, rebuilt a city that once again ranks as one of the greatest on earth. Now the Soviets may have had other plans. But my friends, there were a few things the Soviets didn't count on: Berliner Herz, Berliner Humor, ja, und Berliner Schnauze. [Berliner heart, Berliner humor, yes, and a Berliner Schnauze.²]

In the 1950s -- In the 1950s Khrushchev predicted: "We will bury you."

But in the West today, we see a free world that has achieved a level of prosperity and well-being unprecedented in all human history. In the Communist world, we see failure, technological backwardness, declining standards of health, even want of the most basic kind -- too little food. Even today, the Soviet Union still cannot feed itself. After these four decades, then, there stands before the entire world one great and inescapable conclusion: Freedom leads to prosperity. Freedom replaces the ancient hatreds among the nations with comity and peace. Freedom is the victor.

And now -- now the Soviets themselves may, in a limited way, be coming to understand the importance of freedom. We hear much from Moscow about a new policy of reform and openness. Some political prisoners have been released. Certain foreign news broadcasts are no longer being jammed. Some economic enterprises have been permitted to operate with greater freedom from state control.

Are these the beginnings of profound changes in the Soviet state? Or are they token gestures intended to raise false hopes in the West, or to strengthen the Soviet system without changing it? We welcome change and openness; for we believe that freedom and security go together, that the advance of human liberty -- the advance of human liberty can only strengthen the cause of world peace.

There is one sign the Soviets can make that would be unmistakable, that would advance dramatically the cause of freedom and peace.

General Secretary Gorbachev, if you seek peace, if you seek prosperity for the Soviet Union and Eastern Europe, if you seek liberalization: Come here to this gate.

Mr. Gorbachev, open this gate.

Mr. Gorbachev -- Mr. Gorbachev, tear down this wall!

Resultater (Dansk) 1:

Men jeg kommer ikke her at beklage. For jeg finde i Berlin et budskab om håb, selv i skyggen af denne mur, en besked af triumf.I denne sæson af foråret i 1945 fremgik befolkningen i Berlin af deres beskyttelsesrum at finde ødelæggelser. Tusinder af miles væk, nåede befolkningen i USA ud til at hjælpe. Og i 1947 Secretary of State--som du har fået at vide--George Marshall bebudet oprettelsen af hvad ville blive kendt som Marshall-planen. Taler netop 40 år siden i denne måned, sagde han: "vores politik er rettet ikke mod ethvert land eller doktrin, men mod sult, fattigdom, fortvivlelse og kaos."I Rigsdagen så et øjeblik siden, jeg en udstilling mindes denne 40-årsdagen for Marshall-planen. Jeg blev ramt af en tegn - tegnet på en udbrændt, renset struktur, der var ved at blive genopbygget. Jeg forstår, at berlinerne af min egen generation kan huske at se tegn som det prikkede i hele de vestlige sektorer af byen. Tegnet læse blot: "Marshall-planen bidrager her til at styrke den frie verden." En stærk, verden i Vesten--denne drøm blev reelle. Japan steg fra ruin til at blive en økonomisk kæmpe. Italien, Frankrig, Belgien--næsten hver nation i Vesteuropa så politiske og økonomiske genfødsel; Det Europæiske Fællesskab blev grundlagt.I Vesttyskland og her i Berlin, der fandt sted et økonomisk mirakel, Wirtschaftswunder. Adenauer, Erhard, Reuter og andre ledere forstod den praktiske betydning af liberty--at ligesom sandheden kan blomstre, når journalisten gives talefrihed, så velstand kan komme om kun Hvornår landmand og forretningsmand nyde økonomisk frihed. De tyske ledere--tyske ledere reducerede takster, udvidet frihandel, sænket skatterne. Fra 1950 til 1960 alene fordoblet levestandard i Vesttyskland og Berlin.Hvor fire årtier siden der var murbrokker, i dag i Vestberlin der er den største industrielle produktion af enhver by i Tyskland: optaget kontorbygninger, fine boliger og lejligheder, stolte veje og sprede græsplæner parkområde. Hvor en bys kultur syntes at have været ødelagt, er i dag der to store universiteter, orkestre og en opera, utallige teatre og museer. Hvor der var ønsker, i dag er der overflod - mad, tøj, biler--de vidunderlige varer af Kudamm.¹ fra ødelæggelserne fra fuldkomne ruin, du berlinerne har, i frihed, genopbygget en by, der igen rangerer som en af de største på jorden. Nu kan de sovjetiske styrker har haft andre planer. Men mine venner, der var et par ting Sovjetunionen ikke gjorde regne med: Berliner Herz, Berliner Humor, ja, und Berliner Schnauze. [Berliner hjerte, Berliner humor, ja og en Berliner Schnauze.²]I 1950 ' erne - i 1950 ' erne forudsagde Khrusjtjov: "Vi vil begrave dig."Men i Vesten i dag, ser vi en verden der har opnået et niveau af velstand og velfærd uden fortilfælde i alle menneskets historie. I den kommunistiske verden ser vi fiasko, teknologiske tilbageståenhed, faldende standarder for sundhed, selv ønsker af den mest basale form--for lidt mad. Selv i dag, kan ikke Sovjetunionen stadig brødføde sig selv. Efter disse fire årtier derefter, der står foran den hele verden en store og uundgåelig konklusion: friheden fører til velstand. Frihed erstatter de gamle had blandt nationerne med comity og fred. Frihed er sejrherren.Og nu--nu sovjetterne, selv kan, i en begrænset måde, komme til at forstå betydningen af frihed. Vi hører meget fra Moskva om en ny politik for reform og åbenhed. Nogle politiske fanger er blevet løsladt. Visse udenlandske nyhedsudsendelser er ikke længere at være fastklemte. Nogle økonomiske virksomheder har fået tilladelse til at operere med større frihed fra statskontrol.Er disse begyndelser af dybtgående ændringer i den sovjetiske stat? Eller er de symbolske gestus til formål at skabe falske forhåbninger i vest, eller at styrke det sovjetiske system uden at ændre det? Vi glæder os over ændring og åbenhed; for vi mener, at frihed og sikkerhed gå sammen, at fremrykningen af den menneskelige frihed--fremrykning af den menneskelige frihed kun kan styrke verden fredens sag.Der er et tegn på Sovjetunionen kan gøre, at ville være umiskendelig, der ville fremme dramatisk sag for frihed og fred.Generalsekretær Gorbachev, hvis du søger fred, hvis du søge velstand for Sovjetunionen og Østeuropa, hvis du søger liberalisering: kommer her til denne port.Mr. Gorbachev, åbne porten.Mr. Gorbachev--Mr. Gorbachev, rive ned denne mur!

Resultater (Dansk) 2:

Alligevel kan jeg ikke kommet her for at beklage. For jeg finder i Berlin et budskab om håb, selv i skyggen af denne mur, et budskab om triumf.

I denne sæson af forår i 1945, folk i Berlin frem fra deres air-beskyttelsesrum for at finde ødelæggelser. Tusinder af miles væk, folk i USA nåede ud for at hjælpe. Og i 1947 udenrigsminister - som du har fået at vide - George Marshall annoncerede oprettelsen af, hvad der ville blive kendt som Marshall-planen. Taler præcis 40 år siden i denne måned, sagde han: "Vores politik er ikke rettet mod noget land eller nogen doktrin, men mod sult, fattigdom, desperation, og kaos."

I Rigsdagen et øjeblik siden, så jeg en skærm til minde denne 40-årsdagen for Marshall-planen. Jeg blev ramt af et tegn - tegnet på en udbrændt, renset struktur, der var ved at blive genopbygget. Jeg forstår, at berlinerne fra min egen generation kan huske at se tegn ligesom det punkteret i hele den vestlige sektor af byen. Tegnet læste simpelthen: "The Marshall-planen hjælper her til at styrke den frie verden." En stærk, frie verden i Vesten - at drøm blev virkelighed. Japan steg fra ruin til at blive en økonomisk kæmpe. Italien, Frankrig, Belgien - stort set alle nationer i Vesteuropa oplevede politiske og økonomiske genfødsel; Det Europæiske Fællesskab blev grundlagt.

I Vesttyskland og her i Berlin, der fandt sted en økonomisk mirakel, det Wirtschaftswunder. Adenauer, Erhard, Reuter, og andre ledere forstod den praktiske betydning af frihed - at ligesom sandhed kan blomstre, når journalisten får ytringsfrihed, så velstand kan ske, når landmanden og forretningsmand nyde økonomisk frihed. De tyske ledere - de tyske ledere reducerede takster, udvidet frihandel, sænket skatterne. Fra 1950 til 1960 alene, levestandarden i Vesttyskland og Berlin fordoblet.

Hvor fire årtier siden var der murbrokker, i dag i Vestberlin der er størst industriproduktionen af enhver by i Tyskland: travle kontorbygninger, fine huse og lejligheder, stolte veje, og spredning græsplæner park. Når en byens kultur syntes at have været ødelagt, i dag er der to store universiteter, orkestre og en opera, utallige teatre og museer. Hvor der var ønsker, i dag er der overflod - mad, tøj, biler - de vidunderlige varer af Kudamm.¹ Fra ødelæggelser, fra total ruin, du berlinerne har, i frihed, ombygget en by, der atter rangerer som en af de størst på jorden. Nu russerne kan have haft andre planer. Men mine venner, der var et par ting Sovjet ikke regne med: Berliner Herz, Berliner Humor, ja, und Berliner Schnauze. [Berliner hjerte, Berliner humor, ja, og en Berliner Schnauze.²]

I 1950'erne - I 1950'erne Khrushchev forudsagde: "Vi vil begrave dig."

Men i Vesten i dag, ser vi en fri verden, der har opnået et niveau af velstand og velvære uden fortilfælde i menneskets historie. I den kommunistiske verden, ser vi fiasko, teknologisk tilbageståenhed, faldende standarder for sundhed, selv ønsker af de mest basale form - for lidt mad. Selv i dag, Sovjetunionen stadig kan ikke brødføde sig selv. Efter disse fire årtier, så står der, før hele verden en stor og uundgåelige konklusion: Frihed fører til velstand. Frihed erstatter de gamle had blandt nationer med comity og fred. Frihed er sejrherren.

Og nu - nu Sovjet selv kan, i begrænset omfang, komme til at forstå vigtigheden af frihed. Vi hører meget fra Moskva om en ny reformpolitik og åbenhed. Nogle politiske fanger er blevet løsladt. Visse udenlandske nyhedsudsendelser er ikke længere sidder fast. Nogle økonomiske virksomheder har fået lov til at operere med større frihed fra statslig kontrol.

Er disse begyndende dybtgående ændringer i den sovjetiske stat? Eller er de token gestus til formål at hæve falske forhåbninger i Vesten, eller for at styrke det sovjetiske system uden at ændre det? Vi glæder os over forandring og åbenhed; for vi mener, at frihed og sikkerhed går sammen, at den forud for menneskelig frihed - den forud for menneskelig frihed kan kun styrke årsagen til verdensfreden.

Der er én underskriver russerne kan gøre, der ville være umiskendelige, der ville rykke dramatisk årsagen til frihed og fred.

Generalsekretær Gorbatjov, hvis du søger fred, hvis du søger velstand for Sovjetunionen og Østeuropa, hvis du søger liberalisering: Kom her til denne port.

Mr. Gorbatjov, åbne denne port.

Mr. Gorbatjov - Mr. Gorbatjov, Tear down this wall!

Resultater (Dansk) 3:

men jeg kom ikke her for at beklage.for jeg finder i berlin et budskab om håb, selv i skyggen af denne mur, et budskab om sejr.i denne sæson i foråret i 1945, berlins befolkning ud fra deres beskyttelsesrum for at finde ødelæggelse.tusindvis af kilometer væk, de forenede staters folk rakte ud for at hjælpe.og i 1947 statssekretær, - - som du har fået fortalt... george marshall bekendtgjorde oprettelsen af hvad der ville blive kendt som marshall - planen.taler netop for 40 år siden i denne måned, sagde han: "vores politik er ikke rettet mod noget land - men mod sult, fattigdom, fortvivlelse og kaos."i rigsdagen for et par minutter siden, så jeg en udstilling til minde om denne 40 - årsdagen for marshall - planen.jeg blev ramt af et tegn - - tegn på en udbrændt, renset, struktur, der blev genopbygget.jeg forstår, at berlinere, af min egen generation kan huske at have set tegn som den stiplede i hele den vestlige dele af byen.skiltet læse blot: "marshall - planen er at hjælpe til at styrke den frie verden." en stærk, frie verden i vest... den drøm blev til virkelighed.japan steg fra ruin til at blive en økonomisk gigant.italien, frankrig, belgien, - - næsten alle nationer i vesteuropa så politisk og økonomisk genfødsel. det europæiske fællesskab blev grundlagt.i forbundsrepublikken tyskland og i berlin, der fandt sted for et økonomisk mirakel, wirtschaftswunder.adenauer, erhard, reuter, og andre ledere forstås den praktiske betydning af frihed, - - lige så sandheden kan blomstre kun, når den journalist, gives ytringsfrihed, så velstand kan komme med, når landbrugeren og forretningsmand lide økonomisk frihed.de tyske ledere - de tyske ledere reducerede takster, udvidet frihandel, sænket skatterne.fra 1950 til 1960 alene, og levestandarden i vesttyskland og berlin fordoblet.hvor fire årtier siden var der murbrokker, i dag i vest - berlin, der er den største industrielle produktion af en by i tyskland: travlt kontorbygninger, fine huse og lejligheder, stolt veje og spredning af græs i parker.hvis en bys kultur synes at være blevet ødelagt, i dag er der to store universiteter, orkestre, en opera, utallige teatre, museer.hvis der var, i dag er der overflod - mad, tøj, biler... vidunderlige varer af kudamm. ¹ fra ødelæggelse, fra en ruin, du berlinere, har, i frihed, bygget en by, der endnu en gang er blandt de største i verden.- russerne havde andre planer.men mine venner, var der et par ting, sovjet ikke regne med: berliner hertz, berliner humor, ja, og berliner schnauze.[berliner hjerte, berliner humor, ja, og en berliner schnauze. ²]i 1950 'erne... i 1950' erne khrusjtjov forudså: "vi vil begrave dig."men i vesten i dag, ser vi en fri verden, der har opnået en grad af velstand og velfærd uden fortilfælde i hele menneskehedens historie.i de kommunistiske lande, ser vi ikke, teknologiske tilbageståenhed, faldende standarder for sundhed, vil de mest grundlæggende form - - for lidt mad.selv i dag, at sovjetunionen stadig ikke kan brødføde sig selv.efter disse fire årtier, så der står foran hele verden en stor og uundgåelig konklusion: frihed fører til velstand.frihed erstatter det gamle had blandt nationer med comity« og fred.frihed er victor.og nu... nu sovjet selv kan i et vist omfang kommer til at forstå betydningen af frihed.vi har hørt meget fra moskva om en ny reform - og åbenhed.nogle politiske fanger er blevet løsladt.visse udenlandske nyhedsudsendelser, ikke længere er blokeret.nogle økonomiske virksomheder har fået tilladelse til at operere med en større frihed for statslig kontrol.er det begyndelsen til dybtgående ændringer i sovjetunionen?eller er de blot er en symbolsk gestus, der har til formål at vække falske forhåbninger i vesten, og at styrke det sovjetiske system uden at ændre det?vi glæder os over ændringen og åbenhed, for vi mener, at frihed og sikkerhed sammen, at udviklingen af den menneskelige frihed - - på grund af den menneskelige frihed kan kun styrke verdensfreden.der er et tegn på, russerne kan gøre. det vil være tydeligt, at vil fremme dramatisk for frihed og fred.generalsekretær gorbatjov,, hvis du ønsker fred, hvis du søger velstand til sovjetunionen og østeuropa, hvis du søger liberalisering: kom til denne port.hr. gorbatjov, åbn denne port.hr. gorbatjov, hr. gorbatjov, riv muren ned!