The short story begins in media res

The short story begins in media res “I kneel here before the gods and the thought of what I am about to do stings in my eyes like incense” This is in theory the ending of the story as the decision that is going to make the cup flow over is being made right here. The rest of the story focusses on how it got to this point and the reasoning behind it. The story is written sort of as a memoir and therefore it is difficult to track the exact timeline of the story, as we jump from memory to memory.
In the beginning of the story, we are very briefly introduced to the mother and a very unique trait which she retains all throughout the story. She seems to be a devout Buddhist and firm practitioner

of traditional Chinese culture and she seems to live her life based on her religious values and Chinese culture: “…I think, and then, ashamed, immediately touch my forehead to the ground before the triple Buddhas”. Quickly you realize the story revolves around her reminiscing about several influential points on their life in America. Firstly, the mother is reminiscing of the time when they arrived in America, their daughter Pearl was 5. Pearl’s mother and father had to constantly work at the factory to make a living. “Her father and I spent our waking hours at the factory in Chinatown” While they work, Pearl attends school and afterwards stays at home alone, waiting for her parents to return. Later, the mother comes to realize that this abandonment is perhaps why she becomes who she does. “I suppose I left Pearl too much alone in those early years. She had nothing to hold on to…so she never learned the value of such things.” The mother does not allow Pearl to visit anyone from her school. There are several reasons for this, one being that she does not understand the Americans “I understand nothing of these people who did not bow to our gods and ate with sharp knives at the table” herein lies one of the biggest problems in the story and for the mother. Apparently she does not feel it her duty to become integrated in the American society, her only duty is to raise a successful daughter and to put food on the table. Considering this is written by an American-Chinese author whose story probably resembles this one, I think it is deliberate that, this along with the other themes are the focal point of the story. By chance Pearl ends up with a scholarship to a ballet school; her mother has mixed feelings about this. On one hand she is happy that her daughter does not have to be alone, but on the other hand the popularity and effect it has on Pearl’s will to educate herself is less enticing. At one point the mother is thinking back on her own childhood in China and she recalls “When I was a girl in China, I was not permitted to go to classes…the learning I possess, I picked through lingering at the table…as my brother studied”. This is probably why she is so insistent on Pearl getting a proper education and also because when her parents are gone, she will have no one but herself to rely on. This is another clear contrast between the old and the new, I think in some way she envies Pearl because she has the opportunity to do something she never could. I think this a stereotypical “Asian parent” thing. Families with Asian heritage often want their kids to become successful doctors or lawyers, even though they themselves are merely factory workers or store clerks. As the story progresse,s the mother feels as though Pearl is being devoured by the dancing and is slowly gliding away from what the mother finds familiar about her. Pearl’s father falls ill and a Buddhist ritual commences “Walking the winds of fate” which is where the winds of fate blow in your back and if you have the strength your fate will be propelled to Where the Gods Fly. After this, the mother talks about Pearl being fomented by Evil Spirits almost as if she is no longer dancing because of her own free will, but is being possessed or controlled by demons and graceful demons at that, because at an audition for a legendary ballet school Pearl is accepted and the mother realizes she no longer recognizes her own child. “But then Pearl stepped onto the floor and I no longer recognized my daughter.”

Resultater (Dansk) 1:

Den korte historie begynder i media res "Jeg knæle her før guderne og tænkte på hvad jeg skal gøre svier i mine øjne som røgelse" det er i teorien slutningen af historien som den beslutning, der vil gøre cup flow over sker lige her. Resten af historien fokuserer på hvordan det kom til dette punkt og ræsonnementet bag det. Historien er skrevet slags som en erindringsbog, og det er derfor vanskeligt at spore den nøjagtige tidslinjen af historien, som vi hoppe fra hukommelse til hukommelse.I begyndelsen af historien, er vi meget kort introduceret til moderen og en meget unikke træk, som hun bevarer alle i hele historien. Hun synes at være en troende buddhistiske og fast praktiserende lægeaf den traditionelle kinesiske kultur og hun synes at leve sit liv baseret på sin religiøse værdier og kinesisk kultur: "... Jeg tror, og derefter, skammer sig, straks røre min pande på jorden før de tredobbelte Buddhaer ". Hurtigt indser du Historien kredser om hendes erindringer om flere indflydelsesrige point på deres liv i Amerika. For det første mor mindes den tid, da de ankom i USA, var deres datter Pearl 5. Pearls mor og far måtte konstant arbejde på fabrikken til at leve. "Hendes far og jeg brugte vores vågne timer på fabrikken i Chinatown" mens de arbejder, Pearl deltager skole og bagefter bliver hjemme alene, venter på hendes forældre til at vende tilbage. Senere, kommer moderen til at indse, at denne opgivelse er måske hvorfor hun bliver som hun gør. "Jeg formoder, at jeg forlod perle for meget alene i disse tidlige år. Hun havde intet at holde på... så hun aldrig lært værdien af sådanne ting." Moderen tillader ikke perle at besøge nogen fra hendes skole. Der er flere grunde til, en at være, at hun ikke forstår amerikanerne "Jeg forstår intet af disse mennesker, som ikke bøje sig for vores guder og spiste med skarpe knive ved bordet" heri ligger en af de største problemer i historien og for moderen. Tilsyneladende hun føler ikke det hendes pligt at blive integreret i det amerikanske samfund, hendes eneste pligt er at hæve en vellykket datter og at sætte mad på bordet. Overvejer dette er skrevet af en amerikansk-kinesiske forfatter hvis historie sandsynligvis ligner denne ene, det forekommer mig bevidst, at dette sammen med de andre temaer er omdrejningspunktet for historien. Ved en tilfældighed ender Pearl med et stipendium til en Balletskole; hendes mor har blandede følelser om dette. På den ene side er hun glad for at hendes datter behøver ikke at være alene, men på den anden side den popularitet og effekt det har på Pearls bliver at uddanne sig er mindre lokkende. På et tidspunkt mor tænker tilbage på sin egen barndom i Kina og hun minder om "da jeg var en pige i Kina, jeg var ikke tilladt at gå til klasser... læring jeg besidder, jeg tog gennem dvælende ved bordet... som min bror studerede". Dette er sandsynligvis hvorfor hun er så vedholdende på Pearl at få en ordentlig uddannelse og også fordi når forældrene er borte, hun vil have ingen men selv at stole på. Dette er en anden klar kontrast mellem gamle og det nye, tror jeg på nogle måde hun misunder Pearl, fordi hun har mulighed for at gøre noget hun aldrig kunne. Jeg tror, at det er en stereotyp "asiatiske forældre" ting. Familier med asiatiske arv ønsker ofte deres børn at blive vellykket læger eller advokater, selv om de selv er blot fabriksarbejdere eller gemme kontorelever. Som historien fremskridtE føles s mor det som om Pearl er ved at blive ædt af dans og er langsomt glider væk fra hvad moderen finder kender om hende. Pearls far bliver syg og en buddhistisk ritual begynder "Walking vind af skæbne" der er, hvor vindene skæbnens slag i ryggen og hvis du har styrke din skæbne vil fremdrives til hvor guderne fluen. Efter dette, mor taler om Pearl bliver anstiftet af onde ånder, næsten som om hun er ikke længere dans på grund af sin egen fri vilje, men er ved at blive besad eller kontrolleret af dæmoner og yndefulde dæmoner, fordi en audition til en legendarisk ballet school Pearl er accepteret og moderen indser genkender hun ikke længere sit eget barn. "Men så Pearl trådte ind på gulvet og jeg ikke længere anerkendt min datter."

Resultater (Dansk) 2:

Den korte historie begynder i media res "Jeg knæler her før guderne og tanken om, hvad jeg er ved at gøre svier i mine øjne som røgelse" Dette er i teorien slutningen på historien som den beslutning, der vil gøre koppen flyde over bliver gjort lige her. Resten af historien fokuserer på, hvordan det kom til dette punkt, og ræsonnementet bag det. Historien er skrevet slags som en erindringsbog, og derfor er det vanskeligt at spore den nøjagtige tidslinje af historien, da vi springer fra hukommelsen til hukommelsen.
I begyndelsen af historien, er vi meget kort introduceret til mor og en meget unik træk som hun bevarer alle i hele historien. Hun synes at være en hengiven buddhist og fast praktiserende læge i traditionel kinesisk kultur, og hun synes at leve sit liv baseret på hendes religiøse værdier og kinesisk kultur: "... Jeg tror, ​​og derefter, skamfuld, straks røre min pande til Jorden for den tredobbelte buddhaer ". Hurtigt du indse historien kredser om hendes allerede om flere indflydelsesrige punkter på deres liv i Amerika. For det første er moderen erindringer af tiden, når de ankom til Amerika, deres datter Pearl var 5. Pearl mor og far havde konstant arbejde på fabrikken for at tjene til føden. "Hendes far og jeg brugte vores vågne timer på fabrikken i Chinatown" Mens de arbejder, Pearl går i skole og bagefter bliver hjemme alene, venter på hendes forældre til at vende tilbage. Senere, moderen kommer til at indse, at denne opgivelse er måske grunden til hun bliver som hun gør. "Jeg formoder, at jeg forlod Pearl for meget alene i de tidlige år. Hun havde ikke noget at holde på ... så hun aldrig lært værdien af disse ting. "Moderen tillader ikke Pearl for at besøge nogen fra hendes skole. Der er flere grunde til dette, den ene er, at hun ikke forstår amerikanerne "Jeg forstår intet af disse mennesker, der ikke bøje sig for vores guder og spiste med skarpe knive ved bordet" heri ligger en af de største problemer i historien og for moderen. Tilsyneladende hun ikke føler, at det hendes pligt at blive integreret i det amerikanske samfund, hendes eneste pligt er at rejse en vellykket datter og for at sætte mad på bordet. I betragtning af dette er skrevet af en amerikansk-kinesisk forfatter, hvis historie sandsynligvis ligner denne, jeg synes, det er bevidst, at dette sammen med de øvrige temaer er omdrejningspunktet for historien. Tilfældigt Pearl ender med et stipendium til en ballet skole; hendes mor har blandede følelser om dette. På den ene side er hun glad for, at hendes datter ikke behøver at være alene, men på den anden side den popularitet og effekt det har på Pearl vilje til at uddanne sig er mindre lokkende. På et tidspunkt moderen tænker tilbage på sin egen barndom i Kina, og hun minder om "Da jeg var en pige i Kina, var jeg ikke lov til at gå til klasser ... læringen jeg besidder, jeg plukket gennem dvælende ved bordet ... som min bror studerede ". Dette er sandsynligvis, hvorfor hun er så insisterende på Pearl at få en ordentlig uddannelse, og også fordi når hendes forældre er borte, vil hun ikke have en, men selv at stole på. Dette er en anden klar kontrast mellem det gamle og det nye, jeg tror på en eller anden måde, hun misunder Pearl, fordi hun har mulighed for at gøre noget, hun aldrig kunne. Jeg tror, ​​det en stereotyp "asiatisk forælder" ting. Familier med asiatiske arv ofte ønsker deres børn til at blive succesfulde læger eller advokater, selv om de selv er blot fabriksarbejdere eller gemme kontorelever. Som historien progresse, s moderen føles som om Pearl bliver ædt af dans og langsomt glider væk fra, hvad moderen finder bekendt om hende. Pearl far bliver syg og en buddhistisk ritual begynder "Walking vinde skæbne", som er der, hvor vinde skæbne slag i ryggen og hvis du har styrken din skæbne vil blive fremdrives til hvor guderne Fly. Efter dette, idet moderen taler om Pearl anstiftet af onde ånder næsten som om hun ikke længere danser på grund af egen fri vilje, men er ved at blive besat eller kontrolleres af dæmoner og yndefulde dæmoner på det, fordi der på en audition til en legendarisk ballet skole Pearl er accepteret og moderen indser hun ikke længere genkender sit eget barn. "Men så Pearl trådte ned på gulvet, og jeg ikke længere anerkendt min datter."

Resultater (Dansk) 3:

historien begynder i medierne, men "jeg knæler foran guderne og tænkte på, hvad jeg vil gøre, det svier i øjnene som røgelse" er det i teorien, slutningen af historien, som den beslutning, der vil gøre det bæger flyder på er lige her.resten af historien, fokuserer på, hvordan det har på dette punkt, og den tankegang, der ligger bag det.historien er skrevet af en biografi, og derfor er det vanskeligt at finde den nøjagtige tidsplan for den historie, som vi springer fra hukommelsen at minde.
i begyndelsen af den historie, vi er meget kort, der indføres til mor og en enestående karaktertræk, som hun har hele historien.hun ser ud til at være en hengiven buddhist og faste læge

traditionel kinesisk kultur og hun ser ud til at leve sit liv baseret på hendes religiøse værdier og den kinesiske kultur: "jeg tror, - - og så flov, straks at røre min panden mod jorden, før den tredobbelte buddhaer".hurtigt, du ved, historien handler om hende tænkte tilbage på flere afgørende punkter på deres liv i amerika.for det førstemoderen er paradis på det tidspunkt, hvor de kom til amerika, deres datter pearl var 5.pearl er mor og far havde altid at arbejde på fabrikken for at tjene til føden."hendes far og jeg brugte vores vågne timer på fabrikken i chinatown", mens de arbejder, pearl går i skole, og bagefter bliver hjemme, mens vi venter på, at hendes forældre til at vende tilbage.senere,mor kommer til at indse, at dette er måske derfor, hun bliver, hvem hun er."jeg foriod peari for meget alene i de første år.hun havde ikke noget at holde fast i... så hun aldrig lærte værdien af sådanne ting. "mor ikke tillader pearl at besøge nogen fra hendes skole.der er flere grunde til dette.den ene er, at hun ikke forstår amerikanerne "jeg forstår ikke disse mennesker, som ikke bøjede sig for vores guder og spiste med skarpe knive på bordet" og dette er et af de største problemer i historien og for mor.det lader til, at hun ikke føler det som sin pligt at blive integreret i det amerikanske samfund, hendes eneste pligt er at tilvejebringe en vellykket datter og for at få mad på bordet.det er skrevet af en kinesisk forfatter, hvis historie er nok ligner det, jeg tror, at det er bevidst om, at dette sammen med de andre emner er centrum for den historie.tilfældigt, pearl ender med et stipendium til ballet skolen. hendes mor har blandede følelser omkring dette.på den ene side er hun glad for, at hendes datter, behøver ikke at være alene.men på den anden side popularitet og effekt, det har på pearl er vilje til at uddanne sig, er mindre tiltrækkende.på et tidspunkt mor tænker tilbage på sin egen barndom i kina, og hun minder om ", da jeg var en pige i kina, var jeg ikke lov til at gå til klasser... indlæring, jeg har, jeg har stadig på bordet... som min bror undersøgt".det er nok derfor, hun er så insisterende på pearl får en ordentlig uddannelse og også fordi hendes forældre er væk, kommer hun ikke én, men selv er til at stole på.dette er en klar modsætning mellem de gamle og nye, tror jeg, på en eller anden måde hun misunder pearl, fordi hun har mulighed for at gøre noget, hun ikke kunne.jeg tror, dette er en typisk "asiatiske forældre" ting.familier med asiatiske heritage ofte ønsker, at deres børn kan blive vellykket, læger eller advokater, selv om de selv er blot fabriksarbejdere eller ekspedienter.som historien progresse, er mor føler som om pearl er ved at blive ædt af dans langsomt glide væk fra, hvad mor finder ud af hende.pearl er far er syg, og et buddhistisk ritual begynder "walking skæbnens vinde" hvor skæbnens vinde slag i ryggen, og hvis de har styrke til din skæbne vil blive drevet til guderne flyve.efter det her, mor taler om pearl der anspores af onde ånder næsten, som om hun ikke længere er danser på grund af egen fri vilje.