It must be hard being a republican

It must be hard being a republican in Britain today. The past two years have seen a fairy-tale Royal wedding, a spectacular celebration of the Queen’s 60 years on the throne and now the birth of a future king. Those who consider the monarchy to be an outdated institution that needs to be supplanted by an elected head of state are fighting a losing battle; not, as they aver, against an unrelenting media obsession with all things royal, but with the wishes of the British people.
Indeed, it is the enthusiastic public response to the birth of a boy to the Duke and Duchess of Cambridge that must be most disappointing for those of a republican disposition. Anti-monarchists imagine that the nation has been brainwashed by a diet of celebrity-style pomp and circumstance – when, in fact, most people appreciate a good thing when they see it. The monarchy brings certainty and stability. How many other countries know the identities of their heads of state for the next eight decades or so? The alternative of an elected president is not one that most people have any desire to contemplate, not just in this country but in the Crown dominions and overseas territories, too.
In London yesterday, a 41-gun salute boomed across the capital, the bells of Westminster Abbey rang out, the Guards played Congratulations and thousands gathered outside Buckingham Palace and in the nearby parks to share in a joyful occasion. On a visit to Yorkshire, the Prince of Wales and the Duchess of Cornwall were greeted by well-wishers who also wanted to feel part of a great national event.
Such a rapport between the senior members of the Royal family and the public is essential. This is, after all, a symbiotic relationship. The constitutionalist Walter Bagehot said that the mystery of the monarchy was its life, and daylight must not be let in on the magic. But that has not been true for many years, if it ever was. Queen Victoria’s lengthy withdrawal from public life after the death of Prince Albert did not strengthen the institution. She needed to be seen, something the present Queen understands and which her direct heirs must also appreciate. The modern monarchy is underpinned by open engagement between the Royal family and the public, not aloofness, something that was most apparent in the fateful week following the death of the new baby’s late grandmother, Diana, Princess of Wales.
Last night, as the proud new parents showed off their baby to the world, we witnessed not just a happy personal event but the contemporary renewal of an ancient institution. Republicans may not like it; but they have lost the argument for another century at least.

Resultater (Dansk) 1:

Det må være hårdt at være republikaner i Storbritannien i dag. De sidste to år har set en eventyrlige kongelige bryllup, en spektakulær fejringen af Dronningens 60 år på tronen og nu fødslen af en kommende konge. Dem, der betragter monarkiet til at være en forældet institution, der har bør for at blive fortrængt af en valgt statsoverhoved kæmper en tabt kamp; ikke, som de gnsn, mod en vedholdende media besættelse med alle ting royal, men med den britiske befolkning ønsker.Det er entusiastiske høringssvarene til fødslen af en dreng til hertugen og Hertuginden af Cambridge, der skal være mest skuffende for dem af en republikansk disposition. Anti-monarkister forestille sig, at nationen er blevet hjernevasket af en diæt af celebrity-stil pomp og pragt – når faktisk de fleste mennesker sætter pris på en god ting, når de ser den. Monarkiet giver sikkerhed og stabilitet. Hvor mange andre lande ved identiteten af deres stats for de næste otte årtier eller deromkring? Alternativet med en valgt præsident er ikke som de fleste mennesker har lyst til at overveje, ikke blot i dette land, men i Crown besiddelser og oversøiske territorier, også.I London i går, boomede en 41-gun salute på tværs af kapital, de af Westminster Abbey ringede ud, vagterne spillede tillykke og tusinder samledes udenfor Buckingham Palace og i de nærliggende parker at dele i en munter lejlighed. På besøg i Yorkshire, blev prins af Wales og Hertuginden af Cornwall mødt af sympatisører, der også ønskede at føle sig en del af en stor national begivenhed.Sådan en rapport mellem de ledende medlemmer af den kongelige familie og offentligheden er af afgørende betydning. Dette er jo et symbiotisk forhold. Constitutionalist Walter Bagehot sagde at mysteriet om monarkiet var udtjent, og dagslys skal ikke lade ind på magi. Men det har ikke været tilfældet for mange år, hvis det nogensinde var. Dronning Victoria lange tilbagetrækning fra det offentlige liv efter døden af Prince Albert ikke styrke institutionen. Hun skulle ses, noget den nuværende dronning forstår, og som hendes direkte arvinger skal også sætte pris på. Den moderne monarki er understøttet af åbne engagement mellem den kongelige familie og den offentlige, ikke fjernhed, noget, som var tydeligst i den skæbnesvangre uge efter død af den nye baby afdøde mormor, Diana, Princess of Wales.I aftes, som de stolte nye forældre fremviste deres barn til verden, vi var vidne til ikke bare en glad personlige begivenhed, men den moderne fornyelse af en gammel institution. Republikanerne kan ikke lide det; men de har mistet argumentet for et andet århundrede mindst.

Resultater (Dansk) 2:

Det må være svært at være en republikansk i Storbritannien i dag. De seneste to år har været et eventyr Royal bryllup, en spektakulær fejring af Dronningens 60 år på tronen, og nu fødslen af en kommende konge. De, der mener, at monarkiet som en forældet institution, der skal fortrængt af en valgt statsoverhoved er en forgæves kamp; ikke, da de gnsn mod en vedholdende medier besættelse med alle ting royal, men med ønskerne fra det britiske folk.
Det er faktisk den entusiastiske offentlige reaktion på fødslen af en dreng til hertugen og hertuginden af Cambridge, der skal være mest skuffende for dem af en republikansk disposition. Anti-monarkister forestille sig, at nationen er blevet hjernevasket af en diæt af kendis-stil pomp og pragt - når det i virkeligheden, de fleste mennesker sætter pris på en god ting, når de ser det. Monarkiet bringer sikkerhed og stabilitet. Hvor mange andre lande kender identiteten af deres statsoverhoveder for de næste otte årtier eller deromkring? Alternativet til en valgt præsident er ikke en, de fleste mennesker har lyst til at overveje, ikke bare her i landet, men i Crown herredømme og oversøiske territorier, også.
I London i går, en 41-pistol hylder boomede over hovedstaden, klokkerne af Westminster Abbey ringede, de Guards spillede Tillykke og tusinder samledes uden for Buckingham Palace og i de nærliggende parker til at dele i en glædelig begivenhed. Under et besøg i Yorkshire blev Prinsen af Wales og Hertuginden af Cornwall mødt af sympatisører, der også ønskede at føle en del af en stor national begivenhed.
En sådan rapport mellem de højtstående medlemmer af den kongelige familie og offentligheden er afgørende. Det er trods alt et symbiotisk forhold. Den forfatningstilhænger Walter Bagehot sagde, at mysteriet om monarkiet var dens liv, og dagslys må ikke blive lukket ind på det magiske. Men det har ikke været tilfældet i mange år, hvis det nogensinde var. Dronning Victorias lange tilbagetrækning fra det offentlige liv efter døden af Prince Albert ikke styrke institutionen. Hun havde brug for at blive set, noget den nuværende dronning forstår og som hendes direkte arvinger skal også sætte pris på. Den moderne monarki understøttes af åben indgreb mellem den kongelige familie og offentligheden, ikke reserverthed, noget, der var mest tydelig i den skæbnesvangre uge efter død den nye baby afdøde bedstemor, Prinsesse Diana.
I aftes, da den stolte nye forældre fremviste deres barn til verden, vi var vidne til ikke blot en glad personlig begivenhed, men den moderne fornyelse af en gammel institution. Republikanerne kan ikke lide det; men de har mistet argumentet for et andet århundrede i det mindste.

Resultater (Dansk) 3:

Det må være hårdt at være en republikansk i Storbritannien i dag. De sidste to år har oplevet et eventyr kongelige bryllup, en fantastisk hyldest til Queen's 60 år på tronen og nu fødslen af en kommende konge. Dem, der mener, at monarkiet er en forældet institution, som har behov for at blive fortrængt af en folkevalgt statsoverhoved kæmper en forgæves kamp, og ikke - som de gnsn,Mod en ubarmhjertig media besættelse af alle ting royal, men med det britiske folk.
Ja, det er den entusiastiske offentlige svar til fødslen af en dreng til hertugen og Hertuginden af Cambridge, der skal være mest skuffende for en republikansk disposition.Anti-monarkister forestille sig, at folk er blevet hjernevasket af en kost af celebrity-style pomp og pragt - når de fleste mennesker sætter pris på en god ting, når de ser det. Monarkiet giver sikkerhed og stabilitet. Hvor mange andre lande kender identiteten på deres stats- for de næste otte årtier?Alternativet til en valgt præsident er ikke én, at de fleste mennesker har et ønske om at overveje, ikke blot i dette land, men i Crown territorier og oversoeiske territorier, for.
i London i går, en 41-gun salute eksploderede i hele hovedstaden, klokkerne i Westminster Abbey ringede ud.Skærmene har spillet tillykke og tusinder samledes udenfor Buckingham Palace og i de nærliggende parker til at dele glædelige begivenhed. På et besøg i Yorkshire, og Prinsen af Wales og Hertuginden af Cornwall blev mødt af sympatisører som også ønskede at føle sig som en del af en stor national begivenhed.
en meget jordnær mellem højtstående medlemmer af den kongelige familie og det offentlige er vigtigt. Dette er,Efter et symbiotisk forhold. Det forfatningstilhænger Walter Bagehot sagde, at mysteriet om monarkiet blev dens levetid, og dagslys skal ikke være lad i magic. Men det har ikke været tilfældet i mange år, hvis den nogensinde har været. Dronning Victorias langtrukne tilbagetrækning fra det offentlige liv efter døden i Prince Albert ikke styrke. Hun havde brug for at blive set.Noget den nuværende Dronning forstår og som hendes direkte arvinger skal også sætte pris på. Den moderne monarki er understøttet af åbent engagement mellem den kongelige familie og den offentlige, ikke reserverthed, hvilket var tydeligst i den skæbnesvangre uge efter døden af den nye baby's afdøde bedstemor, Diana, Prinsesse af Wales.
i aftes.Som de stolte forældre viste deres barn til verden, oplevede vi ikke bare en lykkelig personlig begivenhed, men den moderne fornyelse af en gammel institution. Republikanerne kan ikke lide det, men de har mistet deres argument for et andet århundrede mindst.