'I know. Never mind,' said Hamid. '

'I know. Never mind,' said Hamid. 'What can you do?' And he went away again.
Mumtaz came in with a tin plate of rice, dal and chicken curry.
'She doesn't feed,' Rupban told her. 'She doesn't know what to do. Probably it is her Fate to starve to death.'
Mumtaz rolled her eyes. 'She'll feed in the morning. Now you eat. Or you are destined to die of hunger too.' She smiled at her sister-in-law's small sad face, all her features lined up, as ever, to mourn for everything that had passed and all that would come to pass.

Resultater (Dansk) 1:

«Jeg kender. Pyt, «sagde Hamid. "Hvad kan du gøre?" Og han gik væk igen. Mumtaz kom ind med en hvidblik ris, dal og kylling karry. «Hun ikke foder,» fortalte Rupban hende. «Hun ikke ved hvad de skal gøre. Nok det er hendes skæbne at sulte ihjel. «» Mumtaz rullede hendes øjne. «Hun vil feed om morgenen. Nu spiser du. Eller du er dømt til at dø af sult for.» Hun smilede til sin søster-in-law's lille trist ansigt, alle sine funktioner, linet op, som nogensinde, for at sørge for alt, hvad der var passeret, og alle, der ville komme til at passere.

Resultater (Dansk) 2:

'Jeg ved. Pyt, sagde Hamid. 'Hvad kan du gøre?' Og han gik bort igen.
Mumtaz kom ind med en tin plade af ris, dal og chicken curry.
"Hun indfører ikke," Rupban fortalte hende. "Hun ved ikke, hvad de skal gøre. Sandsynligvis er det hendes skæbne at sulte ihjel.
"Mumtaz rullede hendes øjne. "Hun vil føde i morgen. Nu du spiser. Eller du er bestemt til at dø af sult også. « Hun smilede til sin søster-i-lovs lille trist ansigt, alle hendes funktioner linet op, som nogensinde, at sørge over alt, hvad der var gået, og alt, hvad der ville ske.

Resultater (Dansk) 3:

"jeg ved det.glem det, "sagde, hamid.hvad kan du gøre?og han gik igen.
mumtaz kom med en hvidblik af ris, dal og kylling i karry.
'hun ikke foder, rupban fortalte hende. "hun ved ikke, hvad jeg skal gøre.måske er det hendes skæbne at dø af sult.
mumtaz rullede med øjnene. "hun giver i morgen.nu kan du spise.eller du er dømt til at dø af sult.hun smilede til hende svigerinde er lille trist ansigt, alle hendes træk ærmet, som altid, til at sørge for alt det, der havde bestået, og alle, som ville komme til at passere.