The Five Boons Of Life CHAPTER II

The Five Boons Of Life







CHAPTER I

In the morning of life came a good fairy with her basket, and said:

"Here are gifts. Take one, leave the others. And be wary, chose wisely; oh, choose wisely! for only one of them is valuable."

The gifts were five: Fame, Love, Riches, Pleasure, Death. The youth said, eagerly:

"There is no need to consider"; and he chose Pleasure.

He went out into the world and sought out the pleasures that youth delights in. But each in its turn was short-lived and disappointing, vain and empty; and each, departing, mocked him. In the end he said: "These years I have wasted. If I could but choose again, I would choose wisely.




CHAPTER II

The fairy appeared, and said:

"Four of the gifts remain. Choose once more; and oh, remember-time is flying, and only one of them is precious."

The man considered long, then chose Love; and did not mark the tears that rose in the fairy's eyes.

After many, many years the man sat by a coffin, in an empty home. And he communed with himself, saying: "One by one they have gone away and left me; and now she lies here, the dearest and the last. Desolation after desolation has swept over me; for each hour of happiness the treacherous trader, Love, as sold me I have paid a thousand hours of grief. Out of my heart of hearts I curse him."




CHAPTER III

"Choose again." It was the fairy speaking.

"The years have taught you wisdom -- surely it must be so. Three gifts remain. Only one of them has any worth -- remember it, and choose warily."

The man reflected long, then chose Fame; and the fairy, sighing, went her way.

Years went by and she came again, and stood behind the man where he sat solitary in the fading day, thinking. And she knew his thought:

< 2 >






"My name filled the world, and its praises were on every tongue, and it seemed well with me for a little while. How little a while it was! Then came envy; then detraction; then calumny; then hate; then persecution. Then derision, which is the beginning of the end. And last of all came pity, which is the funeral of fame. Oh, the bitterness and misery of renown! target for mud in its prime, for contempt and compassion in its decay."




CHAPTER IV

"Chose yet again." It was the fairy's voice.

"Two gifts remain. And do not despair. In the beginning there was but one that was precious, and it is still here."

"Wealth -- which is power! How blind I was!" said the man. "Now, at last, life will be worth the living. I will spend, squander, dazzle. These mockers and despisers will crawl in the dirt before me, and I will feed my hungry heart with their envy. I will have all luxuries, all joys, all enchantments of the spirit, all contentments of the body that man holds dear. I will buy, buy, buy! deference, respect, esteem, worship -- every pinchbeck grace of life the market of a trivial world can furnish forth. I have lost much time, and chosen badly heretofore, but let that pass; I was ignorant then, and could but take for best what seemed so."

Three short years went by, and a day came when the man sat shivering in a mean garret; and he was gaunt and wan and hollow-eyed, and clothed in rags; and he was gnawing a dry crust and mumbling:

"Curse all the world's gifts, for mockeries and gilded lies! And miscalled, every one. They are not gifts, but merely lendings. Pleasure, Love, Fame, Riches: they are but temporary disguises for lasting realities -- Pain, Grief, Shame, Poverty. The fairy said true; in all her store there was but one gift which was precious, only one that was not valueless. How poor and cheap and mean I know those others now to be, compared with that inestimable one, that dear and sweet and kindly one, that steeps in dreamless and enduring sleep the pains that persecute the body, and the shames and griefs that eat the mind and heart. Bring it! I am weary, I would rest."

< 3 >




CHAPTER V
The fairy came, bringing again four of the gifts, but Death was wanting. She said:

"I gave it to a mother's pet, a little child. It was ignorant, but trusted me, asking me to choose for it. You did not ask me to choose."

"Oh, miserable me! What is left for me?"

"What not even you have deserved: the wanton insult of Old Age."

Resultater (Dansk) 1:

De fem Boons livets KAPITEL JEGOm morgenen af liv kom en god fe med sin kurv, og sagde: "Her er gaver. Tag en, forlade de andre. Og være på vagt, vælger klogt; Åh, vælg klogt! for kun én af dem er værdifuldt." Gaver var fem: berømmelse, kærlighed, rigdom, glæde, død. Unge sagde, ivrigt: "Der er ingen grund til at overveje"; og han valgte fornøjelse. Han gik ud i verden og opsøgte de fornøjelser, at ungdom lækkerier til. Men hver på sin side var kortvarig og skuffende, forfængelig og Tom; og hver afgang, hånede ham. Til sidst sagde han: "disse år jeg har spildt. Hvis jeg kunne, men vælge igen, ville jeg vælge klogt. KAPITEL IIFeen dukkede op og sagde: "Fire af gaverne forblive. Vælg en gang mere; Åh, Husk-tiden flyver, og kun én af dem er dyrebare." Manden anses for lang, så valgte kærlighed; og ikke mærke de tårer, der steg i Fes øjne. Manden sad af en kiste, i en tom hjem efter mange, mange år. Og han communed med sig selv, siger: "én efter én de er gået væk og efterlod mig; og nu ligger hun her, kæreste og sidst. Fortvivlelse efter ødelæggelse har fejet over mig; for hver time i lykke Den forræderiske erhvervsdrivende, kærlighed, som solgte mig har jeg betalt en tusind timer af sorg. Ud af mit hjerte af hjerter forbander jeg ham." KAPITEL III"Vælg igen." Det var fairy tale. "År har lært dig visdom--sikkert det skal være så. Tre gaver forblive. Kun én af dem har nogen værd--Husk det, og vælg varsomt." Manden afspejlet længe, så valgte berømmelse; og fe, sukke, gik sin vej. Årene gik og hun kom igen, og stod bag den mand, hvor han sad ensom i dagens fading tænkning. Og hun vidste hans tanke: < 2 > "Mit navn fyldt verden, og dens roser var på hver tunge, og det virkede godt med mig for en stund. Hvor lidt det var! Så kom misundelse; derefter detraction; derefter bagvaskelse; derefter had; derefter forfølgelse. Derefter hån, hvilket er begyndelsen til enden. Og til sidst kom skam, som er begravelsen af berømmelse. Åh, den bitterhed og elendighed af berømmelse! Målet for mudder i sin prime, foragt og medfølelse i dens forfald." KAPITEL IV"Valgte endnu en gang." Det var Fes stemme. "To gaver forblive. Og fortvivl ikke. I begyndelsen var der men en, der var ædle, og det er her stadig." "Rigdom--der er magt! Hvor blind sagde jeg! "manden. "Nu, endelig, livet bliver værd at leve. Jeg vil bruge, ødsle, blænde. Disse spottere og nationalsocialismens vil kravle i snavs før mig, og jeg vil fodre min sultne hjerte med deres misundelse. Jeg vil have alle luksus, alle glæderne, alle enchantments af Ånden, alle contentments af det organ, som mand holder kært. Jeg vil købe, købe, købe! ærbødighed, respekt, agtelse, tilbedelse--hver pinchbeck nåde af livet marked af en triviel verden kan fremlaegge frem. Jeg har mistet meget tid og valgt dårligt hidtil, men lad der passerer; Jeg var uvidende derefter, og kunne men tage for bedst hvad syntes så. " Tre korte år gik, og en dag kom, da manden sad rystede i en gennemsnitlig garret; og han var mager og wan og hule-eyed, og klædt i pjalter; og han gnavende en tør skorpe og mumler: "Forbande alle verdens gaver, til mockeries og forgyldte løgne! Og kalde, hver eneste. De er ikke gaver, men blot udlån. Glæde, kærlighed, berømmelse, rigdom: de er men midlertidig forklædninger for varig realiteter--smerte, sorg, skam, fattigdom. Feen sagde sandt; i alle hendes butik var der, men en gave, der var ædle, kun en, der ikke var værdiløs. Hvordan fattige og billige og mener jeg kender de andre nu skal sammenlignes med, at uvurderlig man, at kære og sød og venlig man, at steeps drømmeløs og varig sov de smerter, som forfølger kroppen, og bringer skam over og sorger, der spiser af sindet og hjertet. Bringe det! Jeg er træt, jeg ville hvile."< 3 >KAPITEL VFeen kom, bringe igen fire af gaverne, men død manglede. Hun sagde: "Jeg gav det til en mor pet, et lille barn. Det var uvidende, men har tillid til mig bede mig om at vælge det. Du ikke bede mig om at vælge." "Åh, elendige mig! Hvad er tilbage for mig?" "Hvad ikke engang du har fortjent: wanton fornærmelse af alderdom."

Resultater (Dansk) 2:

De fem Boons Of Life KAPITEL I om morgenen livet kom en god fe med sin kurv, og sagde: »Her er gaver Tag en, lad de andre og være på vagt, valgte klogt, åh, vælge klogt for kun én..! . af dem er værdifulde " Gaverne var fem: Fame, Kærlighed, Rigdom, Pleasure, Døden. De unge sagde, ivrigt: "Der er ingen grund til at overveje"; og han valgte Pleasure. Han gik ud i verden og opsøgte glæden at ungdommen fryder sig Men hver på sin side var kortvarig og skuffende, forfængelige og tomme.; og hver, afgår, hånede ham. Til sidst sagde han: "Disse år har jeg spildt, hvis jeg kunne, men vælge igen, ville jeg vælge klogt.. KAPITEL II Feen dukkede op, og sagde: "Fire af de gaver tilbage. Vælg en gang mere; . og åh, husk-tid fører, og kun én af dem er dyrebar " Manden anses lang, så valgte Kærlighed; og ikke markere de tårer, der steg i fe øjne. Efter mange, mange år manden sad med en kiste, i et tomt hjem, og han samtalede med sig selv og sagde: ". En efter en de er gået bort og forlod mig; og nu ligger hun her, det kæreste og den sidste. Desolation efter trøstesløshed har fejet over mig; for hver time af lykke den forræderiske erhvervsdrivende, Love, som solgte mig jeg har betalt tusind timers sorg. . Ud af mit hjerte af hjerter, jeg forbander ham " KAPITEL III "Vælg igen" Det var det fe taler.. "Årene har lært dig visdom - sikkert det skal være sådan. Tre gaver tilbage. Kun en af dem har nogen værdi - husk det, og vælg varsomt ". Manden afspejlede lang, så valgte Fame, og fe, sukkende, gik sin vej. År gik, og hun kom igen, og stod bag manden, hvor han sad ensom i fading dag, tænkning og hun vidste, at hans tanker:. <2> "Mit navn fyldte verden, og sine roser var på hver tunge, og det syntes godt med mig for en stund. Hvor lidt et stykke tid var! Så kom misundelse; derefter detraction; derefter bagvaskelse; så hader; derefter forfølgelse. Så hån, som er begyndelsen til enden. Og sidst af alle kom medlidenhed, hvilket er begravelsen af berømmelse. Åh, bitterhed og elendighed berømmelse! målrette for mudder i sin premierminister, for foragt og medfølelse i forfald. " KAPITEL IV "Valgte endnu en gang." Det var det fe stemme. "To gaver tilbage. Og fortvivl ikke. I begyndelsen var der, men en, der var dyrebare, og det er stadig her ". "Wealth - der er magt! Hvor blind var jeg! "Sagde manden." Nu, omsider, liv vil være værd at leve. Jeg vil bruge, spilde, blænde. Disse spottere og foragter vil kravle i snavs før mig, og jeg vil fodre min sultne hjerte med deres misundelse. Jeg vil have alle luksusforbrug, alle glæder, alle besværgelser af ånden, alle contentments af kroppen, mand holder kær. Jeg vil købe, køb, køb! ærbødighed, respekt, agtelse, tilbedelse - hver guld, uægte nåde livet markedet for en triviel verden kan fremlægge videre. Jeg har mistet meget tid, og valgte dårligt hidtil, men lad det passere; Jeg var uvidende dengang, og kunne, men tager for bedst hvad syntes så ". Tre korte år gik, og en dag kom, da manden sad rystede i en gennemsnitlig kvisten, og han var mager og bleg og hule øjne, og klædt i klude, og han blev gnave en tør skorpe og mumler: "Forband alle verdens gaver, for mockeries og forgyldte løgne! Og miscalled, hver og en. De er ikke gaver, men blot udlån. Pleasure, Kærlighed, Fame, Riches: de er, men midlertidige forklædninger for varige realiteter - Pain, sorg, skam, fattigdom. Feen sagde sandt; i al sin butik var der, men en gave, som var dyrebar, kun én, der ikke var værdiløse. Hvor fattige og billige og mener jeg, de andre nu at være, sammenlignet med uvurderlig én, at kære og søde og venligt én, at afgrunde i drømmeløs og varig søvn de smerter, der forfølger kroppen, og de ​​bringer skam over og sorger, der spiser det sind og hjerte. Bring det! . Jeg er træt, jeg ville hvile " <3> KAPITEL V . Feen kom, bringer igen fire af de gaver, men Døden manglede Hun sagde: "Jeg gav den til en mors kæledyr, et lille barn. Det var uvidende, men stolede på mig, beder mig om at vælge for det. Du spurgte ikke mig til at vælge. « »Åh, elendige mig! Hvad er der tilbage for mig "? "Hvad ikke engang du har fortjent: den hensynsløse fornærmelse af alderdom."

Resultater (Dansk) 3:

Fem lighedsbegrebet af Life




holdet bag

KAPITEL I

i morgen af liv kom et godt eventyr med hendes kurv og sagde:

"Her er gaver. Tag én, lad de andre. Og pas, valgte klogt; åh, vælge klogt! Kun én af dem er værdifuld."

gaver var fem: Fame, kærlighed, rigdom, glæde, død. De unge sagde, ivrigt:

"Der er ingen grund til at overveje"; og han valgte fornøjelse.

Han gik ud i verden og søgte om glæden, at ungdom lækkerier. Men hver på sin side var kortvarige og skuffende, forfængelig og tomme; og hver, afgår, hånede ham. Til sidst sagde han: "Disse år jeg har spildt. Hvis jeg kunne men vælger igen, ville jeg vælge klogt.

holdet bag

KAPITEL II

historierne var, og sagde:

"Fire gaver. Vælg en gang mere, og åh,Husk tiden flyver, og kun én af dem er værdifuldt."

manden tænkt længe, valgte så elsker; og ikke mærke tårerne, der steg i den eventyrlige's øjne.

Efter mange, mange år manden sad ved en kiste i en tom hjem. Og han communed med sig selv, siger: "én efter én er de gået væk og efterlod mig, og nu er hun ligger her, den dyreste og den sidste.Ruinhob efter desolation har fejet ind over mig; for hver times lykke den forræderiske trader, kærlighed, som solgte mig jeg har betalt tusind timers sorg. Ud af mit hjerte af hjerter jeg forbande ham. "

holdet bag

KAPITEL III

"Vælg igen." Det var det eventyr.

"Det år har lært dig visdom - det må da være så. Tre gaver. Kun én af dem er noget værd - husk det.Og vælg varsomt."

manden længe overvejet, så valgte berømmelse; og det eventyrlige, sukkede, gik hendes vej.

År gik og hun kom igen, og stod bag manden hvor han sad ensomt i det svindende dag, tænker jeg. Hun kendte hans tanker:

< 2 >






"Mit navn fyldt verden, og dens roser var på hver trækstang, og det virkede fint med mig lidt. Hvor lidt tid!Derefter fulgte misundelse; så eneste minus; derefter bagvaskelse af en hæderlig; derefter hader; derefter forfølgelse. Så nedladende, hvilket er begyndelsen til enden. Og til allersidst kom skam, som er begravelsen af fame. Åh, den bitterhed og elendighed i anseelse! Målet for mudder i sin prime, foragt og indlevelse i sit forfald."

holdet bag

kapitel IV

"Valgte endnu engang." Det var fairy's stemme.

"To gaver tilbage.Og ikke fortvivle. I begyndelsen var der, men var kostbare, og det er her endnu."

"rigdommen -- der er magt! Hvordan blinde var jeg!" sagde manden. "Nu, omsider, livet bliver værd at leve. Jeg vil bruge, misse, blænde. Disse mockers kerne og kravler i snavs før mig, og jeg vil give min sultne hjertet med deres misundelse. Jeg vil have alle luksus, alle glæderne,Alle Pörtschachs fortryllende natur tilbyder den ånd, alle contentments af kroppen, man holder. Jeg vil købe, køb, køb! Respekt, respekt, selvværd, tilbedelse -- hver pinchbeck grace af liv af en triviel verden kan give videre. Jeg har mistet meget tid, og valgt dårligt hidtil, men lad det nu; jeg var uvidende, men kunne tage de bedste hvad syntes så."

knap tre år gik af,Og en dag kom, da en mand sad i en gennemsnitlig garnett; og han var of Gaunt og wan og hule øjenskygge, og klædt i klude; og han var undervurdering tør skorpe og mumle:

"Curse alle verdens gaver, for denne demokratifarce og forgyldte ligger! Og miscalled, hver eneste én. De er ikke gaver, men kun laan. Glæde, kærlighed, berømmelse, rigdom: de er, men midlertidigt parader for varig virkelighed -- smerte,Sorg, skam, fattigdom. Eventyret sagde sandt; i alle hendes butik der var, men en gave, som var ædle, kun én, som ikke er uinteressant. Hvordan dårlige og billige og betyder, at jeg kender de andre nu, sammenlignet med den uvurderlige, at kær og sød og venlig, at masse trin i dreamless og vedvarende sove det smerter at forfølge det organ,Og skam og sorger, spiser de sindet og hjertet. Bring it! Jeg er træt, jeg vil hvile. "

< 3 >




KAPITEL V
historierne var, at bringe igen fire gaver, men død var mangelfuld. Hun sagde:

"jeg gav den til en mors pet, et lille barn. Det var uvidende, men betroede mig, beder mig om at vælge. Du ikke bede mig om at vælge."

"Oh, skælder mig! Det er for mig?"

"Hvad du ikke selv du har fortjent: den hensynsløse fornærmelse af alderdom. "