“The supreme paradox of all thought

“The supreme paradox of all thought is the attempt to discover something that thought cannot think. This passion is at bottom present in all thinking, even in the thinking of the individual, in so far as in thinking he participates in something transcending himself. But habit dulls our sensibilities, and prevents us from perceiving it”. – Johannes Climacus, Philosophical Fragments (46)


Soren Kierkegaard used Johannes Climacus to communicate his philosophies of how the idea of self fits into the grand eternity of faith. This quotation explains many facets of Johannes Climacus’ thoughts on the historical-eternal. In this quotation, found at the beginning of Chapter 3, The Absolute Paradox, Climacus’ is explaining paradox in the context of Socrates and human thought. This quotation provides a peek into Kierkegaard’s existential views, religious biases, and literary writing style.

Climacus believes that at the foundation of all thinking is the idea that the human can understand and transcend something outside of her rationality. This inherent belief allows humans to forget the reality that some things, like God and Christianity, cannot be explained or understood by human thought. However, every human still believes they can comprehend it. The paradox is something that the mind cannot grasp and understanding that the mind cannot grasp it is a relevant step in understanding Kierkegaard’s philosophy on religion.

Resultater (Dansk) 1:

"Det øverste paradoks af alle tanke er forsøget på at opdage noget, at tanken ikke kan tænke. Denne passion er nederst i alle tænkning, selv i at tænke på enkelt, som i tænker han deltager i noget transcendere sig selv. Men vane sløver vores følelser, og forhindrer os i at opfatte det". – Johannes Climacus, Philosophiske Smuler (46)Søren Kierkegaard bruges Johannes Climacus til at kommunikere sin filosofier af hvordan idéen om selv passer ind i grand evighed af tro. Dette citat forklarer mange facetter af Johannes Climacus' tanker på det historiske-evige. I dette citat, fundet i begyndelsen af kapitel 3, den absolutte paradoks, forklarer Climacus' paradoks i forbindelse med Sokrates og menneskelige tanke. Dette citat giver et kig ind i Kierkegaards eksistentielle synspunkter, religiøse fordomme og litterære skrivestil.Climacus mener, at grundlaget for alle tænkning er tanken om, at mennesket kan forstå og transcendere noget uden for hendes rationalitet. Denne iboende tro tillader mennesker at glemme den virkelighed, at nogle ting, som Gud og kristendommen, ikke kan forklares eller forstås af menneskelige tanke. Ethvert menneske mener imidlertid stadig, de kan forstå den. Paradokset er noget, som sindet ikke kan fatte og forståelse at sindet ikke kan forstå det er en relevant skridt i forståelsen af Kierkegaards filosofi på religion.

Resultater (Dansk) 2:

"Det øverste paradoks af al tanke er forsøget på at opdage noget, der troede kan ikke tænke. Denne passion er nederst til stede i al tænkning, selv i at tænke på den enkelte, for så vidt som i tænkning han deltager i noget transcendere sig selv. Men vane sløver vores følelser, og forhindrer os i at opfatte det ". - Johannes Climacus, Filosofiske Fragmenter (46) Søren Kierkegaard brugte Johannes Climacus til at kommunikere sine filosofier, hvordan ideen om selv passer ind i grand evighed af tro. Dette citat forklarer mange facetter af Johannes Climacus 'tanker om den historiske-evig. I dette citat, fundet i begyndelsen af kapitel 3, er den absolutte Paradox, Climacus 'forklarer paradoks i forbindelse med Sokrates og menneskelig tænkning. Dette citat giver et kig ind i Kierkegaards eksistentielle synspunkter, religiøse fordomme, og litterær skrivestil. Climacus mener, at ved grundlaget for al tænkning er ideen om, at mennesket kan forstå og transcendere noget uden for hendes rationalitet. Denne iboende tro tillader mennesker til at glemme den virkelighed, at nogle ting, som Gud og kristendommen, kan ikke forklares eller forstås af den menneskelige tanke. Ethvert menneske stadig mener dog, de kan forstå det. Paradokset er noget, sindet ikke kan fatte og forstå, at sindet ikke kan fatte det er et relevant skridt i forståelsen Kierkegaards filosofi på religion.