Taxonomy and phylogeny (the ways in

Taxonomy and phylogeny (the ways in which living things are connected, categorized, and named) ultimately boil down to questions of origins: who begat whom, and who originally begat the begetters, and so on. Some of the begetting is fairly straightforward, involving gradual adaptations to gradually changing conditions. Other times, dramatic changes in conditions seem to drive sudden and significant evolutionary change. And sometimes, a fortuitous event simply makes a big splash in the evolutionary pond. The origin of eukaryotes appears to have included a big splash in the form of endosymbiosis, a condition in which different organisms live together, one inside the other.

Key to the success of eukaryotic cells have been two powerful, mutually supportive organelles: the mitochondrion and the chloroplast:

The mitochondrion consumes oxygen to efficiently extract energy from carbon sources like glucose, producing carbon dioxide and water in the process.
The chloroplast consumes water and carbon dioxide as it captures energy from light and funnels it into the chemical energy of glucose, releasing oxygen in the process.
Endosymbiotic theory proposes that these organelles were once prokaryotic cells, living inside larger host cells. The prokaryotes may initially have been parasites or even an intended meal for the larger cell, somehow escaping digestion.

Whatever the cause of their initial internment, these prokaryotes might soon have become willing prisoners to a grateful warden. The prisoner prokaryotes might have provided crucial nutrients (in the case of the primitive chloroplast) or helped to exploit oxygen for extracting energy (in the case of the primitive mitochondrion). The prokaryotes, in turn, would have received protection and a steady environment in which to live.

Multiple lines of evidence support the endosymbiotic theory. Endosymbiosis is observed elsewhere in biology. Mitochondria and chloroplasts have intriguing similarities in structure, reproduction, biochemistry, and genetic makeup to certain prokaryotes. The plain fact that mitochondria and chloroplasts have any genetic information of their own argues in favor of the theory.

Because virtually all eukaryotes have some sort of mitochondria, while only photosynthetic eukaryotes have chloroplasts, it has been proposed that endosymbiosis occurred twice, in series. First, an aerobic (oxygen-using) heterotrophic prokaryote was taken in by a larger host cell. In time, the prokaryote co-evolved with the host, eventually becoming something like a mitochondrion. Next, a photosynthetic prokaryote was taken in by a mitochondrion-containing cell. This model of eukaryote origins is called serial endosymbiosis.

Resultater (Dansk) 1:

Taksonomi og fylogeni (måder hvorpå levende ting er forbundet, kategoriseret, og navngivet) i sidste ende koges ned til spørgsmål af oprindelse: hvem avlede hvem, og hvem oprindeligt avlede begetters og så videre. Nogle af de avle er forholdsvis ligetil, der involverer gradvise tilpasninger til gradvist ændrede vilkår. Andre gange, synes dramatiske ændringer i betingelserne at drive pludselig og betydelig evolutionær forandring. Og nogle gange, en tilfældig begivenhed blot gør en stor splash i den evolutionære Dam. Oprindelsen af eukaryoter synes at have indeholdt en stor splash i form af endosymbiosis, en tilstand, hvor forskellige organismer lever sammen, den ene indeni den anden.Nøglen til succes i eukaryote celler har været to kraftfulde, gensidigt støttende organeller: mitochondriet og kloroplast:Mitochondriet forbruger ilt for at effektivt at udvinde energi fra carbon kilder som glukose, producerer kuldioxid og vand i processen.Chlorplasttransitpeptidsekvensen forbruger vand og kuldioxid som det opfanger energi fra lys og kanaler det ind i den kemiske energi fra glukose, frigiver ilt i processen.Endosymbiotiske teori foreslår, at disse organeller var engang Prokaryote celler, bor inde i større værtsceller. Prokaryoter kan i første omgang have været parasitter eller endda en bestemt måltid for den større celle, en eller anden måde undslipper fordøjelsen.Uanset årsagen for deres indledende internering, kan disse prokaryoter snart er blevet villige fanger til en taknemmelig warden. Fange prokaryoter har givet afgørende næringsstoffer (i tilfælde af den primitive grønkorn) eller bidraget til at udnytte ilt til udvinding af energi (i tilfælde af den primitive mitochondriet). Prokaryoter, til gengæld ville have modtaget beskyttelse og en stabil miljø, hvor man lever.Flere linjer af beviser støtter den endosymbiotiske teori. Endosymbiosis er observeret andetsteds i biologi. Mitokondrier og kloroplaster har spændende ligheder i struktur, reproduktion, biokemi og genetiske makeup til visse prokaryoter. Almindeligt, at mitokondrier og kloroplaster har nogen genetisk information af deres egen argumenterer for teorien.Fordi næsten alle eukaryoter har en slags mitokondrier, mens kun fotosyntetiske eukaryoter har grønkorn, er det blevet foreslået at endosymbiosis opstod to gange, i serien. Først, en aerob (ilt-bruger) heterotrofe prokaryot blev taget en større vært celle. I gang, prokaryot Co udviklet sig med værten, i sidste ende blive noget i retning af en mitochondriet. Næste, en fotosyntetiske prokaryot blev taget en mitochondriet-holdige celle. Denne model af eukaryote oprindelse kaldes seriel endosymbiosis.

Resultater (Dansk) 2:

Taksonomi og fylogeni (de måder, hvorpå levende ting er forbundet, kategoriseret, og navngivne) i sidste ende koges ned til spørgsmål om oprindelse: hvem avlede hvem, og hvem der oprindeligt avlede de begetters, og så videre. Nogle af avle er forholdsvis ligetil, der involverer gradvis tilpasning til gradvist skiftende forhold. Andre gange, dramatiske ændringer i forhold synes at drive pludselig og betydelig evolutionær forandring. Og nogle gange, en tilfældig hændelse blot gør en stor splash i den evolutionære dammen. Oprindelsen af eukaryoter synes at have indeholdt en stor splash i form af endosymbiose, en tilstand, hvor forskellige organismer lever sammen, inden i hinanden. Nøglen til succes for eukaryote celler har været to kraftige, gensidigt understøttende organeller: mitokondriens og chloroplasten: mitochondriet forbruger ilt til effektivt udvinde energi fra carbonkilder, såsom glucose, der producerer carbondioxid og vand i processen. chloroplasten forbruger vand og carbondioxid som det fanger energi fra lys og kanaler den ind i det kemiske energi af glucose, frigiver oxygen i processen. Endosymbiotic teori foreslår, at disse organeller var engang prokaryote celler, lever inde større værtsceller. De prokaryoter kan i første omgang har været parasitter eller endda en tilsigtet måltid for større celle, en eller anden måde at undslippe fordøjelse. Uanset årsagen til deres oprindelige internering, disse prokaryoter måske snart er blevet villige fanger til en taknemmelig opsynsmand. Fangen prokaryoter kunne have tilvejebragt vigtige næringsstoffer (i tilfældet med den primitive chloroplast) eller bidraget til at udnytte ilt for at udvinde energi (i tilfældet med den primitive mitokondrie). De prokaryoter, til gengæld ville have modtaget beskyttelse og en stabil miljø at leve. Flere linjer af beviser understøtter endosymbiotic teori. Endosymbiose observeres andetsteds i biologi. Mitokondrier og kloroplaster har spændende ligheder i strukturen, reproduktion, biokemi, og genetiske makeup til visse prokaryoter. Sletten, at mitokondrier og kloroplaster har nogen genetisk information af deres egne taler for teorien. Fordi stort set alle eukaryoter har en form for mitokondrier, mens kun fotosyntetiske eukaryoter har kloroplaster, er det blevet foreslået, at endosymbiose skete to gange, i serie. Først blev en aerob (ilt-bruger) heterotrofe prokaryote taget ind af en større værtscelle. Med tiden den prokaryote co-udviklet med værten, til sidst at blive noget i retning af et mitokondrie. Dernæst blev en fotosyntetiske prokaryot truffet af en mitokondrie-holdig celle. Denne model af eukaryote oprindelse kaldes seriel endosymbiose.

Resultater (Dansk) 3:

taksonomi og phylogeny (de måder, hvorpå levende ting er forbundet, klassificeret og ved navn) i sidste ende indskrænker sig til spørgsmål om oprindelse:, der kom efter hvem, og hvem der oprindeligt kom efter den begetters osv.nogle af at bære er forholdsvis ligetil, der involverer gradvise tilpasninger gradvist ændrede betingelser.andre gange, dramatiske ændringer i betingelser synes at køre pludselige og betydelige evolutionær forandring.og nogle gange en tilfældig begivenhed gør et stort plask i den dam.oprindelsen af eucaryoter synes at have medtaget et stort plask i form af endosymbiosis, en tilstand, hvor forskellige organismer bor sammen, inden i det andet.nøglen til succes for eukaryotiske celler har været to magtfulde, gensidigt understøttende organelles: mitochondrion og kloroplast:den mitochondrion forbruges ilt til effektivt at udvinder energi fra co2 - kilder som glucose, der producerer kuldioxid og vand i processen.kloroplast forbruger vand og kuldioxid, idet energi fra lys og området i kemisk energi af glucose, frigør ilt i processen.endosymbiotic teori, foreslår, at disse organelles var engang prokaryote celler, der bor i større værtsceller.det kan i første omgang er prokaryoter parasitter eller en bestemt måltid for større celle, på en eller anden måde at undslippe fordøjelse.uanset årsagen til deres oprindelige internering, disse procaryoter kan hurtigt er blevet indstillet fanger en taknemmelig, inspektør.fangen prokaryoter ville have ydet vigtige næringsstoffer (i tilfælde af primitive kloroplast) eller bidraget til at udnytte ilt til udvinding af energi (i tilfælde af primitive mitochondrion).den procaryoter, vil til gengæld have modtaget beskyttelse og et roligt miljø at leve i.flere strækninger af beviser støtter endosymbiotic teori.endosymbiosis konstateres andre steder i biologi.mitochondrier og chloroplasts har interessante ligheder i struktur, reproduktion, biokemi og genetiske sammensætning for visse prokaryoter.det faktum, at mitochondrier og chloroplasts nogen genetisk information af deres egne argumenterer til fordel for den teori.for næsten alle eucaryoter har en slags mitochondrier, mens kun fotosyntetisk eucaryoter har chloroplasts, er det blevet foreslået, at endosymbiosis sket to gange, i serien.først en aerob (ilt ved hjælp af) heterotrophic prokaryote blev taget af en større værtscellens.i gang, prokaryote samtidig udviklet sig med værten, og som til sidst bliver noget, der ligner en mitochondrion.næste, en fotosyntetisk prokaryote blev taget af en mitochondrion indeholder celle.denne model af eukaryote oprindelse er seriemorder endosymbiosis.