Every punishment which does not ari

Every punishment which does not arise from absolute necessity, says the great Montesquieu, is
tyrannical. A proposition which may be made more general, thus. Every act of authority of one
man over another, for which there is not an absolute necessity, is tyrannical. It is upon this, then,
that the sovereign’s right to punish crimes is founded; that is, upon the necessity of defending the
public liberty, intrusted to his care, from the usurpation of individuals; and punishments are just
in proportion as the liberty, preserved by the sovereign, is sacred and valuable.
Let us consult the human heart, and there we shall find the foundation of the sovereign’s right to
punish; for no advantage in moral policy can be lasting, which is not founded on the indeliable
sentiments of the heart of man. Whatever law deviates from this principle will always meet with
a resistance, which will destroy it in the end; for the smallest force, continually applied, will
overcome the most violent motion communicated to bodies.
An Essay on Crime and Punishment by Cesare Becarria
www.thefederalistpapers.org Page 10
No man ever gave up his liberty merely for the good of the public. Such a chimera exists only in
romances. Every individual wishes, if possible, to be exempt from the compacts that bind the rest
of mankind.
The multiplication of mankind, though slow, being too great for the means which the earth, in its
natural state, offered to satisfy necessities, which every day became more numerous, obliged
men to separate again, and form new societies. These naturally opposed the first, and a state of
war was transferred from individuals to nations.
Thus it was necessity that forced men to give up a part of their liberty; it is certain, then, that
every individual would chuse to put into the public stock the smallest portion possible; as much
only as was sufficient to engage others to defend it. The aggregate of these, the smallest portions
possible, forms the right of punishing: all that extends beyond this is abuse, not justice.
Observe, that by justice I understand nothing more than that bond, which is necessary to keep the
interest of individuals united; without which, men would return to the original state of barbarity.
All punishments, which exceed the necessity of preserving this bond, are in their nature unjust.
We should be cautious how we associate with the word justice, an idea of anything real, such as
a physical power, or a being that actually exists. I do not, by any means, speak of the justice of
God, which is of another kind, and refers immediately to rewards and punishments in a life to
come.

Resultater (Dansk) 1:

Enhver straf, som ikke følger af absolut nødvendighed, siger den store Montesquieu, ertyranniske. En proposition, som kan gøres mere generelle, således. Enhver handling fra en myndighedmand frem for en anden, for hvilke der ikke er en absolut nødvendighed, er tyrannisk. Det er på dette, derefter,at suveræne 's ret til at straffe forbrydelser er grundlagt; det vil sige, på nødvendigheden af at forsvare deoffentlige liberty, betroet til hans pleje fra usurpation af enkeltpersoner; og straffe er barei andel som liberty, bevaret af suveræne, er helligt og værdifulde.Lad os høre det menneskelige hjerte, og der finder vi grundlaget for den suveræne ret til atstraffe; for ingen fordel i moralsk politik kan varig, som ikke er baseret på den indeliablefølelser af hjertet af mand. Uanset hvilken lov afviger fra dette princip vil altid mødes meden modstand, som vil ødelægge det i sidste ende; den mindste kraft, hele tiden, vilovervinde den mest voldelige motion meddeles organer.Et Essay om forbrydelse og straf af Cesare BecarriaSide 10-www.thefederalistpapers.orgIngen mand gav nogensinde op sin frihed udelukkende til gavn for offentligheden. Sådan en chimera findes kun iromancer. Ethvert individ ønsker, hvis det er muligt, være undtaget fra de sammentrykker, der binder restenaf menneskeheden.Multiplikation af menneskeheden, selv langsom, bliver for stor for måde der jorden, i sinnaturlige tilstand, tilbød at tilfredsstille fornødenheder, som hver dag blev mere talrige, forpligtetmænd til separate igen, og formularen ny samfund. Disse naturligvis imod først, og en tilstand afkrigen blev overført fra enkeltpersoner til nationer.Det var således nødvendighed, der tvang mænd til at opgive en del af deres frihed; Det er sikkert, så derethvert individ ønsker chuse for at sætte i det offentlige lager den mindste del muligt; så megetkun som var tilstrækkelig til at engagere andre til at forsvare den. Summen af disse, de mindste delemuligt, danner højre for straffe: alle, der strækker sig ud over dette er misbrug, ikke retfærdighed.Observere, at EF-jeg forstår intet mere end at obligation, som er nødvendige for at holde denrenter af personer forenet; uden som mænd ville vende tilbage til den oprindelige tilstand af barbari.Alle straffe, der overstiger nødvendigheden af at bevare dette bånd, er i deres natur uretfærdig.Vi skal være forsigtige, hvordan vi forbinder med ordet retfærdighed, en idé om noget virkeligt, somen fysisk magt, eller et væsen der faktisk eksisterer. Jeg ikke, på enhver måde, taler EF-Gud, som er af en anden art, og henviser straks til belønninger og straffe i et liv tilkom.

Resultater (Dansk) 2:

Hver straf, som ikke opstår fra absolut nødvendighed, siger den store Montesquieu, er
tyrannisk. En gennemførlig, kan gøres mere generelt, således. Hver handling myndighed i en
mand frem for en anden, som der ikke er en absolut nødvendighed, er tyrannisk. Det er på dette, så,
at den suveræne ret til at straffe forbrydelser bygger; der er, når nødvendigheden af at forsvare
offentlige frihed, betroet til hans omsorg, fra tilegnelse af enkeltpersoner; og straffe er lige
i forhold som den frihed, konserveret ved den suveræne, er helligt og værdifuldt.
Lad os høre det menneskelige hjerte, og der skal vi finde grundlaget for den suveræne ret til at
straffe; for ingen fordel i moralsk politik kan være varige, som ikke bygger på indeliable
følelser menneskets hjerte. Uanset lov afviger fra dette princip, vil altid mødes med
en modstand, som vil ødelægge det i sidste ende; for den mindste kraft, løbende anvendt, vil
overvinde den mest voldelige bevægelse meddelt organer.
et essay om Forbrydelse og straf af Cesare Becarria
www.thefederalistpapers.org Page 10
Ingen mand nogensinde opgav sin frihed alene til gavn for offentligheden. Sådan en kimære eksisterer kun i
romancer. Hvert individuelle ønsker om muligt at være undtaget fra de kompakte, som binder resten
af menneskeheden.
Den mangedobling af menneskeheden, men langsomt, at være for stor for de midler, som Jorden, i sin
naturlige tilstand, tilbudt at tilfredsstille fornødenheder, som enhver dag blev mere talrige, forpligtet
mænd til at adskille igen, og danne nye samfund. Disse naturligt modsat den første, og en tilstand af
krig blev overført fra enkeltpersoner til nationer.
Således var det nødvendighed, som tvang mændene til at opgive en del af deres frihed; det er sikkert, altså, at
hver enkelt ville chuse at sætte ind i offentligt lager den mindst mulige del; så meget
kun som var tilstrækkelig til at engagere andre at forsvare den. Den samlede af disse, de mindste dele
mulige, danner ret til straffe: alle, der strækker sig ud over dette misbrug, ikke retfærdighed.
Observer, at ved retfærdighed, jeg forstår ikke mere end det obligation, som er nødvendig for at holde
interesse individer united ; uden hvilken, ville mænd vende tilbage til den oprindelige tilstand af barbari.
Alle straffe, som overstiger nødvendigheden af at bevare denne obligation, er i deres natur uretfærdig.
Vi bør være forsigtige, hvordan vi forbinder med ordet retfærdighed, en idé om noget virkeligt, sådan som
en fysisk kraft eller et væsen, der rent faktisk eksisterer. Jeg ved ikke, på nogen måde, taler om retfærdighed
Gud, som er af en anden art, og henviser straks til belønninger og straffe i et liv for at
komme.

Resultater (Dansk) 3:

enhver straf, som ikke stammer fra en absolut nødvendighed, siger den store montesquieu,
tyrannisk.et forslag, der kan blive mere almindelige, og dermed.enhver form for myndighed af en
mand over et andet, som der ikke er en absolut nødvendighed, er tyrannisk.det er med dette, så at den suveræne ret til at » straffe forbrydelser er baseret, på nødvendigheden af at forsvare.den offentlige frihed, adresseret til mig, fra en ulovlig tilegnelse af enkeltpersoner og straffe er bare
i forhold som frihed, konserveret med suveræne, er hellige og værdifulde. "lad os høre det menneskelige hjerte, og der finder vi oprettelsen af den suveræne ret til at » straffe, for ingen fordel i moralsk politik kan være varig, som ikke er baseret på indeliable.ændringer i menneskets hjerte.den lov afviger fra dette princip altid vil mødes med
en modstand, som vil ødelægge det i sidste ende; for de mindste kraft, fortsat anvendes, vil overvinde den mest voldelige bevægelse
meddeles organer.
et essay om forbrydelse og straf af cesare becarria
www.thefederalistpapers.org side 10.ingen mand har nogensinde opgav sin frihed kun er til gavn for borgerne.en sådan chimera findes kun i
romantik.alle individuelle ønsker, hvis det er muligt, at blive fritaget for halvledere, der binder resten
menneskeheden.
mangedoblingen af menneskeheden, men langsomt, er for stor for de midler, som jorden, i
naturlige tilstand, tilbød at opfylde behov, der hver dag blev mere talrige, forpligtet til.mænd til at adskille igen og danne nye samfund.disse naturligvis imod den første, i en tilstand af
krig blev overført fra enkeltpersoner til at lande '). det er således nødvendigt, at tvungen mænd til at opgive en del af deres frihed, og det er bestemt, at
hver enkelt ville føre til chuse offentligt lager den mindste del muligt, som kun meget. var tilstrækkelig til at inddrage andre til at forsvare det.summen af disse, de mindste dele
muligt, er ikke at straffe: alle, der rækker ud over det er misbrug, ikke retfærdighed.
observere, at retfærdighed forstår jeg ikke mere end det bånd, som er nødvendigt for at holde
interesse for enkeltpersoner forenede; uden, som ville vende tilbage til deres oprindelige tilstand for barbari.
alle straffe,, der overstiger behovet for at bevare dette bånd, er deres natur uretfærdig. "vi bør være forsigtige, hvordan vi forbinder med ordet retfærdighed, en idé om noget konkret, som f.eks." en fysisk magt, eller at der faktisk findes.jeg vil ikke på nogen måde at tale om retfærdighed i
gud, som er af en anden art, og henviser til omgående at belønning og straf i et liv til. kom.