The Mexican peso crisis was a curre

The Mexican peso crisis was a currency crisis sparked by the Mexican government's sudden devaluation of the peso against the U.S. dollar in December 1994, which became one of the first international financial crises ignited by capital flight.[1]:50–52 During the 1994 presidential election, the incumbent administration embarked on expansionary fiscal and monetary policy.

The Mexican treasury began issuing short-term debt instruments denominated in domestic currency with a guaranteed repayment in U.S. dollars, attracting foreign investors. Mexico enjoyed investor confidence and new access to international capital following its signing of the North American Free Trade Agreement (NAFTA). However, a violent uprising in the state of Chiapas, as well as the assassination of the presidential candidate Luis Donaldo Colosio, resulted in political instability, causing investors to place an increased risk premium on Mexican assets.

In response, the Mexican central bank intervened in the foreign exchange markets to maintain the Mexican peso's peg to the U.S. dollar by issuing dollar-denominated public debt to buy pesos. The peso's strength caused demand for imports to increase, resulting in a trade deficit. Speculators recognized an overvalued peso and capital began flowing out of Mexico to the United States, increasing downward market pressure on the peso. Under election pressures, Mexico purchased its own treasury securities to maintain its money supply and avert rising interest rates, drawing down the bank's dollar reserves. Supporting the money supply by buying more dollar-denominated debt while simultaneously honoring such debt depleted the bank's reserves by the end of 1994.

The central bank devalued the peso on December 20, 1994, and foreign investors' fear led to an even higher risk premium. To discourage the resulting capital flight, the bank raised interest rates, but higher costs of borrowing merely hurt economic growth. Unable to sell new issues of public debt or efficiently purchase dollars with devalued pesos, Mexico faced a default. Two days later, the bank allowed the peso to float freely, after which it continued to depreciate. The Mexican economy experienced hyperinflation of around 52% and mutual funds began liquidating Mexican assets as well as emerging market assets in general. The effects spread to economies in Asia and the rest of Latin America. The United States organized a $50 billion bailout for Mexico in January 1995, administered by the IMF with the support of the G7 and Bank for International Settlements. In the aftermath of the crisis, several of Mexico's banks collapsed amidst widespread mortgage defaults. The Mexican economy experienced a severe recession and poverty and unemployment increased.

Resultater (Dansk) 1:

Mexicanske peso-krisen var en valutakrise, udløst af den mexicanske regering pludselige devaluering af peso mod den amerikanske dollar i December 1994, som blev en af de første internationale finanskriser antændt af kapitalflugt. [1]: 50-52 i løbet af 1994 præsidentvalg, den siddende administration indledt ekspansiv finanspolitikken og den monetære politik.Den mexicanske treasury begyndte udstedelse af kortsigtede gældsinstrumenter denomineret i national valuta med en garanteret tilbagebetaling i US dollars, tiltrække udenlandske investorer. Mexico nød investorernes tillid og nye adgang til international kapital efter dens undertegnelse af North American Free Trade aftale (NAFTA). Men en voldelige opstand i delstaten Chiapas, og mordet på præsidentkandidaten Luis Donaldo Colosio, resulterede i politisk ustabilitet, forårsager investorer til at placere en øget risikopræmie på mexicanske aktiver.Som svar intervenerede den mexicanske Centralbank på valutamarkederne til at opretholde den mexicanske peso pind til den amerikanske dollar ved at udstede dollar-denominerede offentlige gæld for at købe pesos. Peso's styrke forårsaget efterspørgsel efter importen at stige, hvilket resulterer i et handelsunderskud. Spekulanter anerkendt en overvurderet peso og kapital begyndte flyder ud af Mexico til USA, øge nedadgående markedspres på peso. Under valget pres, Mexico købt sin egen treasury securities for at opretholde sin pengemængden og afværge stigende renter, tegning ned bankens dollar reserver. Støtte pengemængden ved at købe mere dollar-denominerede gæld, mens samtidig ære disse obligationer forarmet bankens forbeholder sig ved udgangen af 1994.Den Europæiske Centralbank devalueret peso på 20 December 1994 og udenlandske investorers frygt førte til en endnu højere risikopræmie. For at modvirke den resulterende kapitalflugt, banken hævet renten, men højere omkostninger af lån såre blot økonomisk vækst. Stand til at sælge nye spørgsmål af offentlig gæld eller effektivt købe dollars med devalueret pesos, Mexico står over for en standard. To dage senere, banken tilladt peso at flyde frit, hvorefter den fortsatte med at afskrive. Den mexicanske økonomi oplevet hyperinflation omkring 52% og gensidige fonde begyndte likvidere mexicanske aktiver samt fremspirende marked aktiver i almindelighed. Virkningerne sprede sig til økonomier i Asien og resten af Latinamerika. USA organiseret en 50 milliarder dollar redningen for Mexico i januar 1995 administreres af IMF med støtte af G7 og Bank for International Settlements. I kølvandet på krisen, flere af Mexicos banker kollapsede midt i udbredt pant misligholdelser. Den mexicanske økonomi oplevet en alvorlig recession og fattigdommen og arbejdsløsheden steg.

Resultater (Dansk) 2:

Den mexicanske peso Krisen var en valutakrise udløst af den mexicanske regering pludselige devaluering af pesoen mod den amerikanske dollar i december 1994, der blev en af de første internationale finanskriser antændes af kapitalflugt [1]:. 50-52 Under 1994 præsidentvalg, den siddende administration indledt ekspansiv finanspolitik og pengepolitik.

den mexicanske skatkammer begyndte at udstede kortfristede gældsinstrumenter i indenlandsk valuta med en garanteret tilbagebetaling i US dollars, tiltrække udenlandske investorer. Mexico nydt investorernes tillid og ny adgang til international kapital efter underskrivelsen af den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA). Men en voldelig opstand i staten Chiapas, samt mordet på den præsidentkandidat Luis Donaldo Colosio resulterede i politisk ustabilitet, hvorved investorer at placere en øget risikopræmie på mexicanske aktiver.

Som reaktion, den mexicanske centralbank intervenerede i valutamarkederne for at opretholde den mexicanske peso er pind til den amerikanske dollar ved at udstede dollar-denominerede offentlige gæld for at købe pesos. MXN styrke forårsaget efterspørgsel efter import at stige, hvilket resulterer i et handelsunderskud. Spekulanter anerkendt en overvurderet peso og kapital begyndte strømmer ud af Mexico til USA, stigende pres på markedet på MXN. Under valget pres, Mexico købt sine egne egne værdipapirer til at opretholde sin pengemængden og afværge stigende renter, tegning ned bankens dollar reserver. Støtte pengemængden ved at købe flere dollar-denominerede gæld samtidig ære denne skyld udtømt bankens reserver ved udgangen af 1994.

Centralbanken devalueret pesoen den 20. december 1994 og udenlandske investorers frygt førte til en endnu højere risikopræmie . For at modvirke den resulterende kapitalflugt, banken hævet renten, men højere omkostninger til låntagning blot ondt økonomisk vækst. Kan ikke sælge nye spørgsmål af offentlig gæld eller effektivt købe dollars med devaluerede pesos, Mexico stod over for en standard. To dage senere, at banken tillod pesoen til at flyde frit, hvorefter den fortsatte med at afskrive. Den mexicanske økonomi oplevede hyperinflation på omkring 52% og investeringsforeninger begyndte likvidere mexicanske aktiver samt emerging market aktiver i almindelighed. Effekterne spredt sig til økonomier i Asien og resten af Latinamerika. USA organiserede en $ 50 milliarder redningsplan for Mexico i januar 1995, administreret af IMF med støtte fra G7 og Bank for International Settlements. I kølvandet på krisen, flere af Mexicos banker kollapsede midt udbredte pant defaults. Den mexicanske økonomi oplevede en alvorlig recession og fattigdom og arbejdsløshed steget.

Resultater (Dansk) 3:

to get up early