Bent double, like old beggars under

Bent double, like old beggars under sacks,
Knock-kneed, coughing like hags, we cursed through sludge,
Till on the haunting flares we turned our backs
And towards our distant rest began to trudge.
Men marched asleep. Many had lost their boots
But limped on, blood-shod. All went lame; all blind;
Drunk with fatigue; deaf even to the hoots
Of disappointed shells that dropped behind.

GAS! Gas! Quick, boys!-- An ecstasy of fumbling,
Fitting the clumsy helmets just in time;
But someone still was yelling out and stumbling
And floundering like a man in fire or lime.--
Dim, through the misty panes and thick green light
As under a green sea, I saw him drowning.

In all my dreams, before my helpless sight,
He plunges at me, guttering, choking, drowning.

If in some smothering dreams you too could pace
Behind the wagon that we flung him in,
And watch the white eyes writhing in his face,
His hanging face, like a devil's sick of sin;
If you could hear, at every jolt, the blood
Come gargling from the froth-corrupted lungs,
Obscene as cancer, bitter as the cud
Of vile, incurable sores on innocent tongues,--
My friend, you would not tell with such high zest
To children ardent for some desperate glory,
The old Lie: Dulce et decorum est
Pro patria mori.

Resultater (Dansk) 1:

Bent dobbelt, som gamle tiggere under sække,Kalveknæet, hoste som hags, vi forbandet gennem slam,Indtil på de uforglemmelige nødblus vi vendte ryggenOg mod vores fjerne resten begyndte at traske.Mænd marcherede i søvn. Mange havde mistet deres støvlerMen haltede på, blod-skoet. Alle gik halt; alle blinde;Beruset med træthed; døve selv til hootsAf skuffede skaller, der faldt bag.GAS! Gas! Hurtig, drenge!--en ecstasy af famlende,Montering af klodset hjelme lige i tide;Men nogen stadig var råben og snublendeOg sprællede som en mand i ilden eller lime.--Dim, gennem diset ruder og tykt grønt lysSom under en grøn havet, så jeg ham drukne.I alle mine drømme, før min hjælpeløse synet,Han kaster på mig, tagrender, kvælning, drukning.Hvis i nogle kvæle drømme du også kunne tempoBag den vogn, som vi kastede ham i,Og se de hvide øjne vrider sig i hans ansigt,Ansigtet hængende som en djævel syge af synd;Hvis du kunne høre, på hvert ryk, blodKom gurgle fra lungerne skum-beskadigetUanstændigt som kræft, bitter som cudAf modbydelige, uhelbredelig sår på uskyldige tunger,--Min ven, du ville ikke fortælle med sådanne høje gejstAt børn ivrig for nogle desperate herlighed,Den gamle løgn: Dulce et anstand estPro patria mori.

Resultater (Dansk) 2:

Bøjet dobbelt, ligesom gamle tiggere under sække,
kalveknæet, hoste ligesom HAGS, vi forbandede gennem slam,
Till på haunting nødblus vi vendte ryggen
Og mod vores fjerne resten begyndte at traske.
Mænd marcherede i søvn. Mange havde mistet deres støvler
Men humpede på, blod-skoet. Alt gik halt; alle blinde,
Drunk med træthed; døv selv til latterbrøl
skuffet skaller, der faldt bag. GAS! Gas! Hurtige, drenge - en ekstase af famlende,! Montering af klodsede hjelme lige i tide, men nogen stadig var råben ud og snublende Og sprællede som en mand i brand eller kalk .-- Dim gennem tågede ruder og tykke grønt lys som under en grøn hav, jeg så ham drukne. I alle mine drømme, før min hjælpeløse syn, han kaster på mig, tagrender, kvælning, drukning. Hvis nogle kvæler drømme du også kunne pace Bag vognen, som vi smed ham i, og se de hvide øjne vrider sig i hans ansigt, hans hængende ansigt, ligesom en djævelens syge af synd, hvis du kunne høre, ved hvert ryk, blodet Kom gurgle fra skummet-beskadiget lunger, Uanstændig som kræft, bitter som drøv Af modbydelige , uhelbredelige sår på uskyldige tunger - Min ven, ville du ikke sige med så høj gejst Til børn glødende for nogle desperate herlighed, Den gamle Lie: Dulce et anstand est Pro patria mori.

Resultater (Dansk) 3:

bent dobbelt, som gamle tiggere i sække,
hold knæene, hoste, som heks, vi bandede i slam,
til på hjemsøger nødblus vi vendte ryggen til vores fjerne andre) og begyndte at gå.
marcherede i søvn.mange har mistet deres støvler
men haltet videre, blod skoet.alle er halt, alle blinde.
fuld med træthed; døve selv til noget som helst
skuffet skaller, der satte bag.

gas!gas!hurtigt,drenge!- en ecstasy i går,
passende klodset hjelme, lige i rette tid.
men nogen stadig råbte og snubler
rundt som en mand i brand - eller lime.
dim, gennem diset ruder og tyk grønt lys (som i et grønt hav, jeg så ham drukne.

i alle mine drømme, før min hjælpeløs syn,
han kaster i mig, tagrender, kvælning, drukning.

hvis i kunne drømme kan du også tempo
bag vognen, at vi smed ham i
), og se den hvide øjne og i ansigtet,
han hang ud, som en djævel er træt af synd. "hvis du kunne høre, på hvert stød, blodet
kom gurgle fra skum ødelagte lunger, (stønner som kræft, bitter som drøv
af modbydelige, uhelbredelige sår på uskyldige tunger, - - og min ven,du ville ikke sige med så stor iver
til børn, glødende for nogle desperate hæder, "den gamle løgn: dulce et passende est
pro patria mori."