While the rose exists as a beautifu

While the rose exists as a beautiful natural object that has become infected by a worm, it also exists as a literary rose, the conventional symbol of love. The image of the worm resonates with the Biblical serpent and also suggests a phallus. Worms are quintessentially earthbound, and symbolize death and decay. The “bed” into which the worm creeps denotes both the natural flowerbed and also the lovers’ bed. The rose is sick, and the poem implies that love is sick as well. Yet the rose is unaware of its sickness. Of course, an actual rose could not know anything about its own condition, and so the emphasis falls on the allegorical suggestion that it is love that does not recognize its own ailing state. This results partly from the insidious secrecy with which the “worm” performs its work of corruption—not only is it invisible, it enters the bed at night. This secrecy indeed constitutes part of the infection itself. The “crimson joy” of the rose connotes both sexual pleasure and shame, thus joining the two concepts in a way that Blake thought was perverted and unhealthy. The rose’s joyful attitude toward love is tainted by the aura of shame and secrecy that our culture attaches to love.

Resultater (Dansk) 1:

Mens rosen eksisterer som en smuk naturlig objekt, der er blevet inficeret af en orm, findes den også som en litterær rose, den konventionelle symbol på kærlighed. Billedet af ormen resonerer med den bibelske slange og foreslår også en fallos. Orme er bund jordbundne og symbolisere død og forfald. "Sengen", som ormen kryber betegner både den naturlige blomsterbed, og også den lovers' seng. Rosen er syg, og digtet indebærer, at kærlighed er syg så godt. Men rosen er uvidende om sin sygdom. Selvfølgelig, en faktiske rose kunne ikke vide noget om sin egen tilstand og så vægten falder på den allegoriske forslag, det er kærlighed, der ikke genkender sin egen skrantende tilstand. Dette skyldes dels den snigende tavshedspligt som "ormen" udfører sit arbejde af korruption-ikke alene er det usynlige, det kommer ind i sengen om natten. Dette hemmelighedskræmmeri faktisk udgør en del af infektionen i sig selv. "Crimson glæden" ved rosen konnoterer både seksuel nydelse og skam, således at tilslutte sig de to begreber på en måde, som Blake troede var perverteret og usunde. Rose's glade stillingtagen til kærlighed er behæftet med auraen af skam og hemmeligholdelse, som vores kultur lægger for at elske.

Resultater (Dansk) 2:

Mens rosen eksisterer som en smuk naturlige objekt, der er blevet inficeret med en orm, den eksisterer også som en litterær rose, den konventionelle symbol på kærlighed. Billedet af ormen genklang med den bibelske slange og foreslår også en fallos. Orme er indbegrebet jordbundne, og symboliserer død og forfald. Den "seng", hvori ormen kryber betegner både den naturlige blomsterbedet, og også de elskende seng. Rosen er syg, og digtet indebærer, at kærlighed er syg så godt. Men rosen er uvidende om dens sygdom. Selvfølgelig kunne en egentlig rose ikke noget om sin egen tilstand, og så vægten falder på den allegoriske antydning af, at det er kærlighed, der ikke anerkender sin egen skrantende tilstand. Dette skyldes dels den snigende hemmeligholdelse, som "orm" udfører sit arbejde for korruption-ikke alene er det usynlige, det kommer ind i sengen om natten. Denne hemmeligholdelse faktisk udgør en del af infektionen. Den "Crimson glæde" af rosen konnoterer både seksuel nydelse og skam, og dermed forbinder de to begreber på en måde, Blake troede var pervers og usundt. Rosen er glade holdning til kærlighed er behæftet med den aura af skam og hemmeligholdelse, at vores kultur tillægger elske.

Resultater (Dansk) 3:

Mens den steg eksisterer som en smuk fysisk aktiv, som er blevet inficeret med en orm, der også eksisterer som et litterært rose, det traditionelle symbol på kærlighed. Billedet af ormen resonere med bibelske serpent og foreslår også en phallus. Orme er kendetegnet ved kræve teknologineutralitet, og symboliserer død og henfald."Sengen" som worm kryber angiver både det naturlige flowerbed og elskende' seng. Rose er syge, og digtet indebærer, at kærligheden er syge. Men rose er uvidende om sin sygdom. Selvfølgelig, et virkeligt rose ikke kunne vide noget om sin egen tilstand.Og så vægten falder på allegorisk beskrivelse antyder, at det er kærlighed, der ikke genkender sine egne skrantende tilstand. Dette skyldes dels den snigende hemmelighedskræmmeri, som "orm" udfører sit arbejde for korruption - ikke alene er det usynlige, det går i seng om aftenen. Denne tavshedspligt faktisk udgør en del af infektionen."Crimson glæde" af rose antyder både seksuel nydelse og skam, således at de to begreber på en sådan måde, at Blake mente var pervers og usund. Rose barnlig holdning til kærlighed er præget af den aura af skam og lukkethed, som vores kultur tillægger kærlighed.