The Tenth Revision of the Internati

The Tenth Revision of the International Classification of Diseases and Health Problems (ICD-10) defines the dependence syndrome as being a cluster of physiological, behavioural, and cognitive phenomena in which the use of a substance or a class of substances takes on a much higher priority for a given individual than other behaviours that once had greater value. A central descriptive characteristic of the dependence syndrome is the desire (often strong, sometimes overpowering) to take the psychoactive drugs (which may or not have been medically prescribed), alcohol, or tobacco. There may be evidence that return to substance use after a period of abstinence leads to a more rapid reappearance of other features of the syndrome than occurs with nondependent individuals.
In 1964 a WHO Expert Committee introduced the term ‘dependence’ to replace the terms ‘addiction’ and ‘habituation’. The term can be used generally with reference to the whole range of psychoactive drugs (drug dependence, chemical dependence, substance use dependence), or with specific reference to a particular drug or class of drugs (e.g. alcohol dependence, opioid dependence). While ICD-10 describes dependence in terms applicable across drug classes, there are differences in the characteristic dependence symptoms for different drugs.
In unqualified form, dependence refers to both physical and psychological elements. Psychological or psychic dependence refers to the experience of impaired control over drinking or drug use while physiological or physical dependence refers to tolerance and withdrawal symptoms. In biologically-oriented discussion, dependence is often used to refer only to physical dependence.
Dependence or physical dependence is also used in the psychopharmacological context in a still narrower sense, referring solely to the development of withdrawal symptoms on cessation of drug use. In this restricted sense, cross-dependence is seen as complementary to cross-tolerance, with both referring only to physical symptomatology (neuroadaptation).

Resultater (Dansk) 1:

Den tiende Revision af den internationale klassifikation af sygdomme og sundhedsproblemer (ICD-10) definerer afhængighed syndrom er en klynge af fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive fænomener som anvendelse af et stof eller en klasse af stoffer tager på et meget højere prioritet til en given person end andre adfærd, der engang havde større værdi. En central beskrivende egenskab af afhængighed syndrom er ønsket (ofte stærk, undertiden overvældende) at tage psykofarmaka, (der kan eller ikke har været lægeligt ordineret), alkohol eller tobak. Der kan være bevis for at vende tilbage til stof brug efter en periode med afholdenhed fører til en hurtigere genopblussen af andre funktioner i syndromet end opstår, med nondependent personer.I 1964 introducerede en WHO-ekspertudvalg udtrykket 'afhængighed' til at erstatte de vilkår 'afhængighed' og 'tilvænning'. Udtrykket kan bruges generelt med henvisning til hele spektret af psykoaktive stoffer (narkotikamisbrug, kemisk afhængighed, stof brug afhængighed), eller med særlig henvisning til et bestemt stof eller klasse af lægemidler (fx alkoholafhængighed, opioid afhængighed). Mens ICD-10 beskriver afhængighed i vilkår, der gælder på tværs af narkotika klasser, er der forskelle i de karakteristiske afhængighed symptomer for forskellige stoffer.I ukvalificerede form henviser afhængighed til både fysiske og psykologiske elementer. Psykologisk eller psykisk afhængighed henviser til oplevelsen af nedsat kontrol over drikke eller narkotika brug mens fysiologiske eller fysisk afhængighed henviser til tolerance og abstinenssymptomer. I biologisk orienteret diskussion bruges afhængighed ofte til at henvise til fysisk afhængighed.Afhængighed eller fysisk afhængighed er også brugt i forbindelse med psychopharmacological i et stadig snævrere forstand, refererer udelukkende til udvikling af abstinenssymptomer på ophør af brug af narkotika. I denne begrænsede forstand ses cross-afhængighed som et supplement til cross-tolerance, med både henviser kun til fysiske symptomatologi (neuroadaptation).

Resultater (Dansk) 2:

Den tiende revision af den internationale klassifikation af sygdomme og sundhedsproblemer (ICD-10) definerer afhængighed syndrom som en klynge af fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive fænomener, hvor anvendelsen af et stof eller en klasse af stoffer får en meget højere prioritet for en given person end andre adfærd, der engang havde større værdi. Et centralt beskrivende egenskab ved afhængighed syndrom er ønsket (ofte stærk, til tider overvældende) at træffe de psykoaktive stoffer (som kan eller ikke er blevet lægeligt ordineret), alkohol, eller tobak. Der kan være tegn på, at vende tilbage til stofbrug efter en periode med afholdenhed fører til en hurtigere tilbagevenden af andre funktioner i syndromet, end sker med nondependent individer.
I 1964 introducerede en WHO-ekspertudvalg udtrykket »afhængighed« at erstatte begreberne »afhængighed "og" tilvænning ". Udtrykket kan anvendes generelt med henvisning til hele spektret af psykoaktive stoffer (narkotikamisbrug, kemisk afhængighed, stofbrug afhængighed), eller med særlig henvisning til et bestemt lægemiddel eller klasse af lægemidler (f.eks alkoholafhængighed, opioidafhængighed). Mens ICD-10 beskriver afhængighed med hensyn gældende på tværs af narkotika klasser, der er forskelle i de karakteristiske afhængighed symptomer for forskellige lægemidler.
I ukvalificeret form afhængighed henviser til både fysiske og psykologiske elementer. Psykologiske eller psykisk afhængighed refererer til oplevelsen af nedsat kontrol over drikke eller narkotika brug, mens fysiologisk eller fysisk afhængighed refererer til tolerance og abstinenssymptomer. I biologisk orienteret diskussion, er afhængighed ofte kun anvendes til at henvise til fysisk afhængighed.
Afhængighed eller fysisk afhængighed anvendes også i den psykofarmakologisk sammenhæng i en stadig snævrere forstand, alene henviser til udviklingen af abstinenssymptomer ved ophør af brug af narkotika. I denne begrænsede forstand, er cross-afhængighed ses som et supplement til cross-tolerance, med både refererer kun til fysisk symptomatologi (neuroadaptation).

Resultater (Dansk) 3:

den tiende ændring af den internationale klassificering af sygdomme og sundhedsproblemer (icd-10) definerer afhængighed syndrom som en klynge af fysiologiske og adfærdsmæssige og kognitiv fænomener, hvor brugen af et stof eller en gruppe af stoffer har en meget højere prioritet for en given person end andre former for adfærd, som engang havde større værdi.en central beskrivende egenskab af afhængighed - syndrom, er ønsket om (ofte stærkt og overvældende) til at træffe de psykoaktive stoffer (som kan eller ikke er lægeligt foreskrevet), alkohol eller tobak.der kan være tegn på, at vende tilbage til stofbrug, efter en periode på afholdenhed, fører til en hurtig genetablering af andre aspekter af det syndrom, end der nondependent personer.i 1964 en who - ekspertudvalg indført begrebet afhængighed til at erstatte begreberne afhængighed og tilvænning.udtrykket kan anvendes generelt i forhold til hele den vifte af psykoaktive stoffer (narkotikamisbrug, kemisk afhængighed, stofbrug afhængighed) eller med særlig henvisning til et bestemt stof eller gruppe af stoffer (f.eks. alkohol afhængighed, opioidafhængighed).mens icd-10 beskriver afhængighed inden for hele af klasser, der er forskelle i de karakteristiske afhængighed symptomer for forskellige stoffer.i klar form, afhængighed, henviser til både fysiske og psykiske elementer.mental eller psykisk afhængighed henviser til erfaringerne med nedsat kontrol med alkohol eller narkotika, mens fysiologiske eller fysisk afhængighed henviser til tolerance og abstinenssymptomer.i biologisk orienterede drøftelse, afhængighed bruges ofte kun at henvise til fysisk afhængighed.afhængighed eller fysisk afhængighed, også anvendes i forbindelse med en stadig psykofarmakologiske snævrere forstand, udelukkende til udvikling af symptomer ved seponering af stofbrug.i den begrænsede betydning over afhængigheden er, ses som et supplement til at krydse tolerance, med kun at henvise til fysiske symptomer (neuroadaptation).