The pervasive narrative about racia

The pervasive narrative about racial change is that it occurs through generations — old racists die out, and new, young, progressive people take their place. This narrative is dubious. Age tells us far less about an individual’s likelihood of expressing racist sentiments than factors like education, geography and race. The data below visualize the percentage of whites in each age group espousing the explicitly racist idea that blacks are not hardworking or intelligent, as well as the percentage who say that blacks face little or no discrimination. Finally, I include the percentage of whites in each age group who say they have “never” felt admiration for blacks. The youngest whites (17-34) are only modestly less likely than the oldest (65+) to say that blacks are lazy (3.6 point difference) or unintelligent (1.5 point difference), but they are also less likely to perceive discrimination against blacks (6.3 point difference) and far less likely to say that have felt admiration for blacks. Compared to the generation immediately before them (white aged 35-49) the youngest whites are slightly more likely to say blacks are lazy (2.4 points) and unintelligent (4.3). In sum, it’s clear that age has little effect on the likelihood that whites hold racially-biased feelings about blacks.

Resultater (Dansk) 1:

Den omsiggribende fortælling om racemæssig ændring er, at det sker gennem generationer — gamle racister dø ud, og nye, unge, progressive mennesker tager deres plads. Denne fortælling er tvivlsom. Alder fortæller os langt mindre om en persons risiko for at udtrykke racistiske følelser end faktorer som uddannelse, geografi og race. Oplysningerne nedenfor visualisere procentdelen af hvide i hver alder knæsætter eksplicit racistisk tanken at sorte ikke er hårdtarbejdende eller intelligent, samt den procentdel, der siger, at sorte ansigt lidt eller ingen forskelsbehandling. Endelig, jeg medtage procentdelen af hvide i hver aldersgruppe, der siger, at de "aldrig" har følt beundring for sorte. De yngste hvide (17-34) er kun moderat mindre tilbøjelige end den ældste (65 +) til at sige, at sorte er doven (3,6 point forskel) eller ubegavet (1,5 point forskel), men de er også mindre tilbøjelige til at opfatte diskrimination mod sorte (6,3 point forskel) og langt mindre tilbøjelige til at sige, der har følt beundring for sorte. I forhold til generation umiddelbart før dem (hvid i alderen 35-49) den yngste hvide er lidt mere tilbøjelige til at sige sorte er doven (2,4 point) og ubegavet (4.3). I sum er det klart, at alder har lille effekt på sandsynligheden for, at hvide holde racistisk forudindtaget følelser om sorte.

Resultater (Dansk) 2:

Den omsiggribende fortælling om racemæssig ændring er, at det sker gennem generationer - gamle racister uddør, og nye, unge, progressive mennesker tager deres plads. Denne fortælling er tvivlsom. Alder fortæller os langt mindre om en persons sandsynlighed for at udtrykke racistiske følelser end faktorer som uddannelse, geografi og race. Dataene nedenfor visualisere procentdelen af ​​hvide i hver aldersgruppe gå ind for eksplicit racistiske idé, at sorte er ikke hårdtarbejdende eller intelligente, samt den procentdel, der siger, at sorte ringe eller slet ingen diskrimination. Endelig vil jeg medtage andelen af ​​hvide i hver aldersgruppe, der siger, at de har "aldrig" følte beundring for sorte. De yngste hvide (17-34) er kun beskedent mindre tilbøjelige end de ældste (65+) at sige, at sorte er dovne (3,6 point forskel) eller uintelligent (1,5 point forskel), men de er også mindre tilbøjelige til at opfatte diskrimination af sorte (6,3 point forskel) og langt mindre tilbøjelige til at sige, at har følt beundring for sorte. I forhold til generation umiddelbart før dem (hvide alderen 35-49) de yngste hvide er lidt mere tilbøjelige til at sige sorte er doven (2.4 point) og uintelligent (4.3). Alt i alt er det tydeligt, at alderen har ringe effekt på sandsynligheden for, at hvide holde racistisk biased følelser omkring sorte.

Resultater (Dansk) 3:

den omsiggribende fortælling om racemæssig ændring er, at det sker gennem generationer - gamle racister dør ud, og nye, unge, progressiv folk tage deres plads.denne mulighed er tvivlsom.alder fortæller os langt mindre om et individ er sandsynligheden for at udtrykke racistiske følelser end faktorer som uddannelse, geografi og race.dataene under hele den procentdel af hvide i hver aldersgruppe at gå ind for den tanke, at sorte er ikke udtrykkeligt racistiske hårdtarbejdende eller intelligente, samt den procentdel, der siger, at sorte ansigt lidt eller ingen forskelsbehandling.endelig omfatter den procentdel af hvide i hver aldersgruppe, der siger, at de har "aldrig" følte beundring for sorte.den yngste hvide (17-34) er kun i beskedent omfang i mindre grad end de ældste (65 +) til at sige, at de er dovne (3,6 point forskel (1,5 point) eller ubegavet forskel), men de er også mindre tilbøjelige til at opfatte diskriminering af sorte (6,3 point forskel), og langt mindre tilbøjelige til at sige, at det har følt beundring for sorte.i forhold til den generation, umiddelbart før dem (hvide på 35­49), den yngste, hvide er lidt oftere, at sorte er dovne (2,4%) og uintelligent (4.3).kort sagt, det er klart, at alder har ringe indflydelse på sandsynligheden for, at hvide hold racistisk subjektive følelser om sorte.